Debat

Bange for det anderledes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den diskussion om værdigrundlag og stofvalg i den multikulturelle folkeskole, som Mogens Bender efterlyser i Folkeskolen nummer 48, er ikke irrelevant. Vi mennesker tager ofte vores eget udgangspunkt for givet og tør ikke tage udfordringen fra det anderledes op. Det gælder for de omtalte gymnasieelever - og åbenbart også for ham. Sund debat fordrer både god tone og viden - man kommer ikke langt med fordomme og misforståelser. Lad mig kommentere nogle af hans:

- Mennesket har altid søgt at forklare og forstå sin verden. Af denne basale grund udspringer alle former for religion og ikke af trang til livssikring og værn. Religion kan dog bruges til dette, hvis man som udgangspunkt er bange for at miste noget/sig selv.

- Kristendommen er også en religion.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- Trods den lange protestantiske tradition her til lands tror jeg, at det er et fåtal, der ved læsning af lignelser bliver fuldstændigt og entydigt klar over, hvad Gud er. Det kræver lidt tolkning, især hvis man skal kunne bruge dem i sit eget liv.

Lidt grove træk om de religioner, som er radikalt anderledes end kristendommen, fordi 'vi ikke har Gud på nakken, men i ryggen':

Animisme: Tillægger dyr og ting som sol, måne, luft, jord og sten en sjæl og gør dem til genstand for tilbedelse. Har ingen gud.

Shintoisme: Har tre overordnede magter (kami), der styrer verden og de cirka otte millioner andre, mindre kami. Menneskets forhold til dette mylder af gode og onde kræfter udspilles i ritualer; der er ingen kanoniske skrifter eller trosbekendelser.

Lamaisme: Tibetansk buddhisme. En lama er en æresperson af stor visdom.

Hinduisme: En yderst mangfoldig religion. Har ingen grundlægger, ingen centraliseret organisation eller autoritet. En masse gamle stammekulturers tilbedelse samlet under én betegnelse.

Buddhisme: Det tilstræbes at leve som den forbilledlige Siddharta Gautama.

Jødedom og islam: Har én gud; nogle hævder endda, at han er den samme og sågar identisk med den kristne Gud.

Skal vi komme videre?

Rikke Strangholdt

Bagsværd