Debat
0   234

Underminering af kerneydelsen

Når man skruer et lønsystem sådan sammen, at det præmierer de ansattes formelle kompetencer efter såkaldte objektive kriterier, kommer de reelle kompetencer, der kun kan vurderes subjektivt, naturligvis i klemme. Så får alle 'kasketterne' løntillæg, mens kerneydelsen leveret til ug med kryds og slange dag efter dag ikke udløser andet end grundlønnen. Ansvarsbevidsthed, selvstændighed, pligtopfyldenhed og alle de andre bløde kompetencer, som bærer en skole i det daglige, tæller ikke. Men tag et kursus, gå ind i et udviklingsprojekt, find et 'særligt ansvarsområde', og det vil straks kunne ses på lønsedlen. Dertil er det nu kommet, at når der i dag tales om lærere, der er 'særligt engagerede' og bør belønnes, så sigtes der i reglen til engagementet i alt andet end lige netop undervisning af elever.

På den baggrund kan man måske godt forstå den arbejdsgiver, der vælger at vurdere lærernes arbejde subjektivt og derefter uddele karakterpenge. Det må opfattes som et desperat forsøg på at undgå at underminere skolens kerneydelse. Men det er at føje spot til skade. Der er kun én vej ud af problemet. Vi må have standset denne individualisering af lærernes løndannelse, inden den afsporer folkeskolens udvikling. Fasthold en kollektiv lønprofil. Kræv hele lønrammen forhandlet centralt. Sig nej til forlodsfinansiering.

Artiklen fortsætter under banneret

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ