IEA's internationale undersøgelse 'Citizen and Education in Twenty-eight Countries: Civic Knowledge and Engagement at Age Fourteen' - der blev offentliggjort i marts - testede skoleelevers faglige færdigheder og kundskaber i samfundsfag (danske 9.-klasser gik i øvrigt helt til tops, mens 8.-klasserne lagde sig på gennemsnittet).

Men ikke nok med det - elevernes politiske holdninger og ideologiske værdier blev også testet og rangordnet på forskellige skalaer, som var der tale om læsning og matematik.

Det var første gang, der blev foretaget en sammenlignende international test af såkaldt bløde værdier. Men ikke sidste. I tirsdags (efter nærværende blads deadline, men læs www.folkeskolen.dk) barslede OECD således med en international test af elevernes evne til at vurdere sig selv. Og i løbet af de næste år vil OECD følge op med test af elevernes evne til at samarbejde, kommunikere med videre.

Men kan man overhovedet det? Ja, OECD og IEA har tilsyneladende ikke problemer med den slags, hvilket formentlig skyldes, at de to organisationer er styret af en angelsaksisk forskningstradition, der ikke mindst baserer sig på test, spørgeskemaer og eksperimenter. En tradition, der sætter empiriske observationer i højsædet.

'IEA har mange års erfaringer med at teste læsning og matematik, og når man på internationale møder tager op, at man ikke bare kan flytte metoden fra det ene til det andet område, så er man oppe mod hård modstand', siger Jens Bruun, der var forskningsleder af den danske del af undersøgelsen.

Et særligt problem ved at bruge testmetoder på politiske holdninger og ideologiske værdier er, at de lægger op til rangordninger.

'Det er så indgroet i IEA at foretage rangordninger', fastslår Jens Bruun. 'Og når man rangordner, siger man jo, at en høj score er godt, og en lav er dårligt'.

IEA har med andre ord opstillet en slags facitliste for korrekte politiske holdninger, og det er altid diskutabelt.

Uretfærdig testning

Eftersom der er 28 lande fra vidt forskellige egne af verden med i undersøgelsen, kan facitlisten nemlig føre til ejendommelige delresultater - for eksempel hvad angår elevernes holdning til patriotisme, som er et plusord på IEA's hitliste - og i USA og andre unge nationer.

Danske elever er ifølge testresultatet ikke særlig fædrelandskærlige, og derfor er Danmark placeret langt nede på netop den rangliste.

Men det er 'uretfærdigt', kan man fra dansk side hævde, for i Danmark er en nationalistisk holdning i disse år forbeholdt de politiske ydrefløje, og hjemstavnsfølelse er derfor ufint og politisk ukorrekt, og Danmark burde derfor - efter egen målestok - være gået til tops på den skala. Nu trækker dette delresultat i stedet den samlede danske præstation ned.

Det er selve forestillingen om, at man kan rangordne politisk dannelse i en international sammenligning, der er forvrøvlet eller ligefrem udtryk for kulturel og politisk imperialisme.

'Der er ikke én definition på en tidssvarende politisk dannelse, så derfor skulle man nok tage konsekvensen og lade være med at rangordne politiske holdninger og værdier', siger Jens Bruun.

Komparative undersøgelser af unges politiske dannelse kan dog godt bruges til noget fornuftigt, mener han. Man skal bare gå kritisk til værks, når man analyserer svarene og tallene.

Der er nemlig mange faldgruber, også på noget så elementært som det rent sproglige plan. IEA-sproget er engelsk, og spørgeskemaerne er så blevet oversat til mere end 20 forskellige lokale sprog.

Det kan give støj på linien. For eksempel: I en opgave skal eleverne læse en valgannonce, og det rigtige svar på, hvem der har indrykket den, er 'et parti eller en gruppe i opposition til Sølvpartiet'.

Sverige havde oversat det engelske ord 'opposition' til 'som är motståndere till', og Finland havde brugt en tilsvarende formulering på finsk. Danmark og Norge havde derimod brugt fremmedordet 'opposition', hvilket sandsynligvis er årsagen til, at Danmark på lige den opgave dumpede ned på 49 procent rigtige svar og Norge på 57 procent, mens Finland havde 85 procent rigtige svar og Sverige 73 procent.

Der er andre eksempler af denne type - skal non-democratic eksempelvis oversættes direkte til ikke-demokratisk eller til det mere mundrette udemokratisk, som imidlertid giver nogle lidt andre semantiske signaler.

Den slags støj, slør og unøjagtigheder kan ikke undgås i internationale komparative undersøgelser, og det kan man godt leve med, så længe det drejer sig om at få et indblik i, hvordan de unges politiske bevidsthed ser ud.

Men når deres bevidsthed bliver rangordnet i et verdensmesterskab i politisk dannelse, bliver det problematisk.

'Man må i det mindste hele tiden holde fast i, hvad der er forudsætningerne for rangordningerne', siger Jens Bruun.

jvo