Danske unge er grundlæggende demokratisk indstillet. Desuden sætter de pris på at tilhøre et fællesskab.

Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, projektforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Jens Bruun, har foretaget om de politiske holdninger og kundskaber, som elever i 8. og 9. klasse har.

En triviel konstatering kunne man indvende, men alligevel ikke. Faktisk er den overraskende.

'I tidens debat og forskning om unge er der en tendens til forfaldstænkning', siger Jens Bruun.

Ifølge denne forfaldstænkning vil unge angiveligt ikke længere lade sig repræsentere af andre politisk, men vil konstant selv 'være på' som tv-værter eller popstjerner. De vil hellere drikke sig fra sans og samling end opføre sig anstændigt. De vil have nyheder serveret på maksimum 30 sekunder, hvis de overhovedet gider se nyheder.

Og de ser ikke sig selv som borgere, der indimellem må udsætte egne behov til fordel for fællesskabet, men er selvcentrerede og foretrækker at være tilskuere til demokratiet snarere end at deltage aktivt i det. Ideologisk baserede værdier er afløst af holdningsløshed og endeløst forbrug.

Sådan lyder svadaen, men rapporten - der hedder 'Politisk dannelse - unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund' - giver et andet billede.

Modstandere af elite-demokrati

Rapporten er en dansk viderebearbejdning af en international spørgeskemaundersøgelse af unges politiske holdninger og kundskaber i 28 lande.

Jens Bruun har set på, hvad der i den internationale belysning specifikt kendetegner danske unges politiske dannelse - forstået som en kombination af deres politiske kundskaber og holdninger.

Det vigtigste enkeltresultat for ham er, at danske unge - i modsætning til mange andre unge verden over - ikke køber udsagnet: 'Nogle få har politisk magt, mens resten næsten ikke har nogen indflydelse'.

'Danske unge er mest tilbøjelige af alle i hele undersøgelsen til at afvise det udsagn. De er markant mest tilbøjelige til at se demokratiet som noget, der har et folkeligt fundament', siger han.

'Dertil kommer, at et flertal af de unge danskere ser politik som noget, der bør tage udgangspunkt i fællesskabets vel snarere end i individets vel'.

'De er også blandt de allermest positive over for tanken om at lade sig repræsentere af andre, når det gælder om at løse problemer på skolen, og de er blandt de mest villige, når det drejer sig om at stemme til valg'.

Den internationale undersøgelse er en test af 14-åriges politiske kundskaber, færdigheder og holdninger, men Danmark har desuden leveret elever fra 9. klasse til undersøgelsen med den begrundelse, at samfundsfag i Danmark først bliver et skolefag i netop 9. klasse.

'De danske elever i 9. klasse er blandt de absolut dygtigste fagligt set'.

'Derudover er de kendetegnet ved at udvise stor solidaritet over for globale fattigdoms- og miljøproblemer, og de er relativt lidt nationalistisk orienteret'.

'Så det bliver efterhånden mere end svært at bevare billedet af en egocentrisk og potentielt udemokratisk generation', siger Jens Bruun, der selv er overrasket over undersøgelsens resultat.

Han har før været på hold med forfaldstænkerne inden for ungdomsforskningen, men arbejdet med de empiriske resultater har fået ham på andre tanker.

Går ind for ligestilling

Danske unge skiller sig blandt andet ud ved utvetydigt at gå ind for kvinders rettigheder, og sammenlignet med andre lande har de en høj grad af tillid til offentlige institutioner.

'På skoleområdet markerer Danmark sig desuden med udbredt tillid til elevernes repræsentative deltagelse i skolens liv med en meget udbredt opfattelse af klasserumsklimaet som åbent', siger Jens Bruun.

'Eleverne oplever i vidt omfang, at deres meninger frit kan komme til udtryk og bliver respekteret i klasselokalet, og deres opfattelse af klasserummets åbenhed hænger givet sammen med deres politiske tillidsfuldhed i almindelighed'.

Med hensyn til indvandrere ligger Danmark derimod under det internationale gennemsnit på IEA's skala. Men Jens Bruun ser ingen grund til bekymring.

'Danske elever skelner i højere grad end eleverne i andre lande mellem indvandreres kulturelle og politiske rettigheder', siger han.

'Hvad de politiske rettigheder angår, ligger Danmark præcis på det internationale gennemsnit, mens Danmark i forbindelse med indvandreres kulturelle rettigheder scorer meget lavt'.

'Det er selvfølgelig tankevækkende, men omvendt er det i klar overensstemmelse med tidens distinktion mellem etnisk pluralisme og kulturel pluralisme, som det senest er kommet til udtryk i Danmarks Lærerforenings indvandrerpolitiske udmeldinger'.

'IEA's skala forudsætter med andre ord, at accept af indvandreres kultur per definition er noget positivt. Den lave danske score på det punkt kan imidlertid ses i lyset af, at de unge i relativt høj grad anser indvandringen som et problem for demokratiet'.

Politisk dannelse

'Politisk dannelse - unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund' er skrevet af projektforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Jens Bruun - www.dpu.dk

Det er en dansk analyse af en international undersøgelse af 14-åriges politiske kundskaber og holdninger - www.wam.umd.edu/~iea/ - som The International Association for the Evaluation af Educational Achievement (IEA) har foretaget.