Regeringsudspil om folkeskolen bliver modtaget forskelligt af oppositionen, men både De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet mener, at der er dele, der hverken kan rummes af det nuværende eller et kommende bredt folkeskoleforlig. De hårdeste udmeldinger kommer fra De Radikale.

'Regeringsgrundlaget er meget ensidigt', siger partiets nyudnævnte uddannelsesordfører, Marianne Jelved.

'Det faglige niveau er det eneste, der er fremhævet, og det er kun en del af folkeskolens arbejde. Jeg er meget skuffet over, at der intet står om den personlige og sociale udvikling. Vi har ikke noget imod at styrke det faglige, men når det står alene, er det et dårligt signal, der ikke afspejler helheden'.

Anne Baastrup, uddannelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, peger på, at det ikke er alt, der er omfattet af det eksisterende folkeskoleforlig. Venstre står ikke bag at bruge 340 millioner kroner til IT-projekter, og der er heller ikke indgået forlig om modersmålsundervisning.

'Der er punkter, hvor det er svært at afgøre, hvad regeringen vil, men flere timer i dansk og matematik er det eneste, som jeg umiddelbart mener skal med i folkeskoleforliget', siger Anne Baastrup.

Hun er ikke imod en time mere i dansk og matematik, men timerne må ikke tages fra andre fag.

Afstanden til regeringen er ikke stor, når det gælder tidlig sprogundervisning, mener medlem af Folketingets uddannelsesudvalg for Socialdemokratiet, Carsten Hansen. Han har heller ikke så meget imod at se på omfanget af modersmålsundervisning, som De Radikale har.

'Men de borgerlige glemmer vist, at vi er bundet af FN-konventioner og af aftaler med de øvrige EU-lande og med de nordiske lande. Derfor ser udspillet underligt ud', siger han.

Socialdemokratiet håber, at den nye undervisningsminister vil satse på et bredt forlig, men tidligere udmeldinger fra Venstre giver ikke et klart signal i den retning, mener Carsten Hansen.

Konservatives rolle uklar

Selvom der eventuelt lægges op til et bredt forlig, er De Konservatives stilling ifølge oppositionen usikker.

Anne Baastrup mener ikke, det vil være nødvendigt for dem at gå med i et kommende folkeskoleforlig, selvom de indgår i regeringen, men det mener Marianne Jelved:

'Regeringsgrundlaget på folkeskoleområdet er præget af både Venstre og De Konservative, og det er klart, at De Konservative skal med i forliget. Det forventer jeg vil ske ved, at de tilslutter sig det nuværende forlig og så indgår i forhandlingerne på lige fod med os andre'.

Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokratiet er parate til fælles modstand, hvis regeringsgrundlagets melding om større åbenhed og gennemsigtighed betyder offentliggørelse af karakterer og prøveresultater.

'Vi vil lynhurtigt få et skolesystem, hvor vi får en opdeling i a-, b- og c-skoler. Det vil vi ikke være med til', siger Carsten Hansen.

Oppositionspartierne er også enige om, at det bliver meget svært at skaffe penge til flere timer i dansk og matematik, tidlig sprogundervisning og computere til alle elever i 7. klasse.

'Det er vigtigt, at børnene får tilstrækkeligt med IT-hardware', siger Anne Baastrup. 'Men forudsætningen er, at der er noget at bruge maskinerne til. Det vil sige de rigtige undervisningsprogrammer, og de findes ikke i dag. Jeg vil desuden gerne vide, hvor pengene skal komme fra', siger hun.

Imod sund fornuft

Danmarks Lærerforening deler oppositionens betænkeligheder på en række punkter. Ikke mindst i forhold til afskaffelse af modersmålsundervisning.

'Det er imod al sund fornuft og imod den viden, der er', siger formanden for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe.

'Regeringen slår desuden sig selv over munden, fordi man fjerner grundlaget for, at alle elever kan blive bedre til dansk og fremmedsprog, når de ikke får konsolideret det sprog, de taler hjemme'.

Det er betænkeligt, at regeringen så ensidigt fokuserer på redskabsfag. Det kan føre til, at man glemmer alt andet. Et eksempel på, at meget fokus ikke nødvendigvis fører til noget godt, er kravet om en dansktime mere, mener Jørgen Stampe.

'Det er ikke nok at sige mere dansk. Der skal en indholdsdiskussion til, og det er vigtigt at se i øjnene, at en del af de yngste elever skal have mere tid til det fysiske og praktiske som forudsætning for at blive dygtigere til dansk. Man kan godt give flere dansktimer, uden at det hjælper. Politikerne bliver nødt til at gå i dybden; de må give skolerne den nødvendige fleksibilitet', siger udvalgsformanden. Han finder det positivt, at der i regeringsgrundlaget tales om, at forligspartier skal samles. Det tager han som et signal om, at man vil fortsætte med brede forlig om folkeskolen.

Jørgen Stampe finder det også positivt, at der står meget om arbejdsmiljø. Det tolker han som udtryk for, at regeringen vil respektere lærernes faglighed, og at den er parat til en god dialog med de ansatte i folkeskolen.-Jan Kaare er freelancejournalist

Fra regeringsgrundlaget

Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes.

Alle elever på 7. klassetrin skal have rådighed over en computer.

Uddannelsessystemet skal være åbent og gennemsigtigt.

Det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes.

En time mere i dansk og matematik.

Undervisningen i historie skal styrkes.

Undervisningen i fremmedsprog skal starte på et tidligt klassetrin.

De faglige krav, der skal opfyldes af alle fag og hvert klassetrin, skal strammes og præciseres.

På www.folkeskolen.dk kan man - lige efter denne tekst - læse regeringsgrundlagets afsnit om uddannelse i sin helhed.