Ny lærer
0   371

Overgang skal gøres lettere

Lærerstuderende på KDAS får efter al sandsynlighed en udslusningsordning

De studerende på Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS) har hørt utallige rædselshistorier om at begynde som lærer i folkeskolen. Men nu har en initiativgruppe på fjerde årgang lagt en plan. De mener, at en udslusningsordning kan hjælpe mange nye lærere gennem det første år, og deres rektor giver dem ret. Han lover, at en ansøgning til et projekt af den art får hans fulde støtte.

Projektet, som også kaldes en femteårs-ordning, skal medføre, at man ikke bare er færdig med seminariet og uddannelsen efter sin sidste eksamen. Hullet mellem folkeskole og seminarium skal lukkes, mener de studerende.

'En af grundene til, at 'navlestrengen' ikke bare skal klippes, er, at de kvaler, vi har, og de erfaringer, vi gør os som nye lærere, kan bruges af seminarielærerne bagefter', siger Dorte Loftager fra initiativgruppen.

Hendes medplanlægger Louise Tidmand tilføjer, at det vil skabe et tiltrængt link mellem uddannelse og virkelighed og dermed også en bedre kommunikation mellem skoler og seminarier.

Artiklen fortsætter under banneret

'Ordningen skal ligge som en forlængelse af seminariet. Både for at seminariet kan få erfaringerne lynhurtigt tilbage og implementere dem i undervisningen - og fordi vi simpelthen ikke er flyvefærdige, når vi har afsluttet fjerde år', siger Louise Tidmand.

De studerende har indbyrdes talt om, at de forventninger, man har til sig selv som nyuddannet, og de forventninger, man bliver mødt med på sin første arbejdsplads, er urealistiske. Folk tror, at man er færdiguddannet, når man har sit eksamensbevis. I realiteten skal man først til at lære at være lærer.

Hjælp til starten

Dorte Loftager forklarer, at meget af det, de kommer ud i som nyuddannede, ligger dem fuldstændig fjernt, indtil de står midt i det. Derfor skal der være en opfølgning på det.

'Vi ønsker os et forpligtigende udslusningshold som en integreret del af uddannelsen - som et tilbud til alle', fortæller hun.

De studerende forestiller sig, at en ordning kunne bestå af et forum, hvor de studerende kunne dele deres oplevelser og læsse af på hinanden, temadage med emnediskussioner og et antal månedlige timer med en personlig vejleder.

'De ting, vi i forvejen ikke lærer på seminariet, er heller ikke dækket af praktikken. For eksempel forældresamarbejde, undervisningsdifferentiering og de sociale funktioner. Problemet er, at teorien ikke bliver anvendt, så der er et reelt praksischok og brug for støtte. Du kan også se, at folk søger hen på de samme skoler, for så er der dog nogen at tale med', siger Louise Tidmand.

'Rent psykisk er det en kæmpe belastning, at vi, allerede før vi er færdiguddannede, er så nervøse for at starte i folkeskolen', siger Dorte Loftager. Hun forklarer, at historier fra nyuddannede og fra pressen har skræmt dem. Ingen af dem har hørt nogen rent positive fortællinger om at begynde som lærer.

Støtte fra rektor

Kaj Petersen har siden maj været rektor på KDAS. Han fortæller, at der i 1997 var et pilotprojekt med en femteårsordning baseret på kontakt via en elektronisk konference, men at det kuldsejlede, fordi der ikke var nok tilslutning fra de studerende. Alligevel er rektoren meget positivt indstillet over for at prøve igen. Derfor har han opfordret Louise Tidmand og Dorte Loftager til at få en lærers hjælp til at søge penge ud af seminariets samlede budget. Det har de gjort. Chancerne for, at midlerne vil blive bevilget, er store ifølge Kaj Petersen.

'Jeg vil varmt anbefale sådan et udviklingsarbejde, når bare vi ikke slår et større brød op, end vi kan bage. Og det er vigtigt, at det bliver med det samme, så første årgang, der kommer ud fra den ny læreruddannelse, ikke bliver en tabt årgang. De skal have glæde af det allerede til sommer, så de ikke kommer til at fungere som prøveklude', siger han.

Han vil gerne lave en fast tildeling af resurser til en femte årgang efter et pilotprojekt. Han har ikke nogle umiddelbare ideer til udformningen af et sådant projekt, og han mener også, at det skal komme fra elever og lærere. Ikke ledelsen.

Vejledningen på en femteårsordning skal ikke hjælpe med personlige frustrationer, men med det faglige, mener de studerende. Det skal være en personlig, faglig vejledning, der 'går efter bolden og ikke efter personen', som de udtrykker det.

Det er seminarielektor, cand.pæd.psych. Jan Rønnow enig i. Han hjælper allerede nu sine tidligere studerende med at klare den første tid. Men hidtil har han gjort det i sin fritid på opfordring fra tidligere studerende.

'Jeg er deres lærer. Ikke deres psykolog', siger han.

I virkeligheden mener han, at han bare har forlænget sin undervisning ved at opretholde et elektronisk forum. Her kan tidligere elever også rette direkte henvendelser, 'og så må jeg jo svare', som han siger.

Men han er ikke bare et orakel, der uddeler færdigsyede løsninger.

'Når folk henvender sig, giver jeg ikke bare svar. Det kan jeg ikke, men jeg prøver at finde frem til, hvilke redskaber de har, og føre det videre'.

Ifølge ham er det fantastisk vigtigt at se løsningen på de nyuddannedes problemer som et samarbejde mellem fire parter. Nemlig skolerne, seminarierne, stat/kommune og Danmarks Lærerforening.

'Min lille løsning løser jo på sigt ikke parallelklassens problemer. Derfor må vi fire parter finde sammen i en 'forpligtethed'. Vi behøver ikke at blive ved med at undersøge, om der er et behov. Nu skal vi i gang', slår han fast.

For ham at se er der et tydeligt behov for, at seminariet og folkeskolen ikke står på hver sin side af en kløft. Derfor mener han, det er vigtigt, at det femte år skal lægges ud på skolerne - at vejlederne skal ud til de nye lærere.

'På den måde får man en fælles referenceramme og fælles erfaringer, og det er utroligt vigtigt. Og de nye lærere slipper for at skulle tage ud på deres gamle seminarium midt i alt det andet stress. Man kunne også foretage en kobling mellem bacheloropgaven og ny lærer-problematikken. Så kunne de studerende tage ud til de nye lærere og studere dem. Så kommer der også nogle resurser ud til dem'.

Jan Rønnow mener helt afgjort, at det er en god ide med en femteårsordning som udviklingsprojekt. Men i sidste ende skal det ligge i det enkelte skolevæsen som et tilbud til de nye lærere.

'Seminariet skal selvfølgelig stadig være involveret. Vi kender de studerende og har ansvaret for deres baggrund. Og det er jo det, vi skal bygge videre på', slutter han.-


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
118 andre er allerede tilmeldt
Netværk for lærerstuderende

Vidste du, at du lige nu læser på et af Folkeskolens nye faglige netværk Lærerstuderende?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.