Debat

Ny inspiration til fransklærere blev fløjet ind fra Frankrig til Århus

Journée Pédagogique forkælede de fremmødte fransklærere fra alle dele af uddannelsessystemet med særlig høj kvalitet i år

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Journée Pedagogique blev afholdt i Århus i år, eftersom Århus og København de seneste mange år har skiftedes til at være værtsby. I år var det første gang, Herminia Daeden, attachée de coopération pour le français fra Institut Français, var tovholder på dagens program. Ambitionsniveauet var højt! Den franske ambassadør kom på besøg i Århus. Den franske ambassadør Caroline Ferrari havde meldt sin ankomst og kom på kort visit. Hun holdt en sympatisk tale om vigtigheden af at elever i Danmark lærer fransk sprog, om anerkendelsen af danske fransklæreres entusiasme og store arbejde og lovning om støtte til faget via en række projekter, financieret af Frankrig.

Les approches multimodales en cours de FLE Sandrine Echenauer, forsker fra Aix-Marseille universitet var blevet fløjet ind fra Frankrig til at holde foredrag, ligesom to af de fire workshopholdere. Temaet for dette års Journée Pédagogique var "Les approches multimodales en cours de FLE", hvilket også afspejledes i de fire workshops. Titlen på Sandrine Echenauers oplæg var "Médiations langagières et la créativité en classes de langue". En titel der viste sig at dække over meget mere end bare forestillinger om, hvordan man bruger multimodale medier i undervisningen. Hendes udlægning af moderne fremmedsprogsundervisning var både forskningsmæssigt understøttet med franske og udenlandske navne som Ophelia García, F. Varela, Enrica Piccardo, Joëlle Aden og Geneviève Zarate og med eksempler fra hendes projekter i skoler i Frankrig og Tyskland. En forståelse der, som de nævnte navne afslører, trækker på viden om både kroppen, om psykologiske aspekter og æstetiske processer i forbindelse med sprogundervisning.  Først og fremmest ligger det Sandrine på hjerte, at vi forlader en forestilling om, at nybegyndere i sprog intet sprog har, ingen erfaring har at bygge på. Vi kender det godt: Lærebøger i dag har altid i starten fokus på at vi sætter fokus på alle de franske ord, eleverne allerede forstår, fordi de ligner danske og nok også hvordan vi bygger ovenpå elevernes kendskab til Frankrig fra ferier eller andre erfaringer.

De mange forskellige baggrund, elever har, kan kvalificere franskundervisning Sandrine vil have os til at anerkende, at de vidt forskellige individuelle baggrunde, som elever kommer med i undervisningen, ofte med kendskab til mange andre sprog end det danske, skal være udgangspunktet for den relation, som læreren og eleverne imellem kan bygge op. Det kræver mod på improvisation hos lærere og elever. Det bliver en slags rejse, klassen tager på for at lære hiannden at kende ved brug af alle deres tidligere erfaringer ind i en franskundervisning.  Sandrine fortalte om et projekt i en tysk skole, hvor eleverne havde stor modstand på franskundervisningen. De var i oprør over at skulle sidde og lære det for dem svære sprog, formentlig med et traditionelt læremiddel af en art. Sandrine fortalte, at hun sammen med læreren tog udgangspunkt i den oprørstrang eleverne havde, og viste os billeder af elever der sprang rundt og råbte franske ord. Hun viste os også rørende små videoklip med tyske elever med meget forskellige etniske baggrund, som med egne fotokollage-selfier som visuel baggrund havde indtalt voiceover på en sammensurium af de sprog de kendte ord på. Man fornemmere, at det ikke var vigtigt, om det meste var fransk. Derimod var det tydeligt at eleverne poserede stolt i fotocollagen, mens man kunne høre arabiske, tyske, engelske og franske ord fade ud og ind og afløse hinanden. Det var elever der nød at få lov at eksperimentere med stemmeføring, med kropspositurer, med temaer som de selv havde været med til at vælge.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det kræver mod af fransklæreren, det kræver sikkert også en fransklærer der har energien til at kaste sig ud i nye former for undervisning. Men grundidéen var tydelig: Elever har brug for at opleve, at de kan bidrage med en masse i franskundervisning, og at franskundervisning også består af leg med sprog, leg med visuelle medier osv.

Ja til improvisation i franskundervisning. Den ene workshop-holder Jean-Christophe Delbende, underviser i fransk som fremmedsprog fra læreruddannelsen  på Franche-Comté-universitet, viste os med meget konkrete øvelser hvordan man kan lege med sprog. I hans workshop blev vi kastet ud i at hviske vores navn forsigtigt i hinandens ører, for derefter at råbe vores navn ud af vinduet med forskellig betoning! Vi lærte et lille digt udenad med tilhørende gestik, og digtede små improviserede optrædener for hinanden, alt efter vores tolkning. Jeg tror måske jeg stadig kan huske digtet: "Reste avec moi, le ciel est bleu, tes yeux aussi, reste avec moi, la mer est douce, tes bras aussi, reste avec moi, la vie est belle". Der blev grinet meget, fx da deltagerne skiftedes til at sige stroferne til hinanden som dialoger, mens de gik rundt på gulvet, og en deltager som svar på "reste avec moi" i stedet sagde: J'ai faim, og med stadig større intensitet, da makkeren uanfægtet holdt sig til manuskriptet. Pointen var tydeligvis at meget små stykker sprog kan anvendes på 117 måder, hvorefter de mange gentagelser og nuanceringer fæstner sig som læring af ords betydninger og udtale, og så har man endda haft det sjovt imens.

Didaktisering af brug af musik på nye måder i fokus. En anden workshopholder var også fløjet ind til lejligheden, nemlig Jonas Erin, som er projektkoordinator i Europarådet og imponerede os med sit lager af franske musikbidder i alle genrer til brug i undervisningen, ordnet efter sværhedsgrad, genre og temaer, fx klimaforandringer eller ensomhed. Han udfordrede os med i sin workshop ved at bede os forklare, hvordan musik, som han lod os lytte til med eller uden musikvideo, kunne bruges i undervisning, og stillede sig ikke tilfreds med vores forslag om at lade eleverne arbejde med de vigtigste ord før de lyttede til sangen. Jonas er en grundig, relfekteret didaktiker, som førte os gennem alle etaperne, som tager eleverens perspektiv. For mig var det uvant tilgang, fx. betydningen af musikkens tonalitet og rytme som vigtig kilde til forståelse af musikkens tema, humør eller stemning, før ordene overhovedet blev relevante. Han foreslog, at man bruger flere kilder, og lader elever synge med omkvæd og ikke retter deres forståelse eller udtale, lader dem opleve musikken, at man lytter til hvad elevernes oplevelse af musikken er, og så giver dem opgaver eller "pistes", så de fx bruger lyden af instrumenter og stemning til at genkende temaer i sangen,  "pistes" med bestemte ord og lyde/rim, fx lader eleverne lytte selektivt til rim, som de har fået introduceret i form af fx memory spil med stavelser der skal matches med ord fra sangen. Det var inspirerende og det var anderledes. Som en af mine egen lærerstuderende sagde til mig, da vi sluttede: Nu skal jeg hjem og fordøje alt det, jeg er helt fyldt op!  Alt alt for sjældent har fransklærere chancen for ny inspiration. Vi mødes for sjældent, vi får ofte nej til at deltage i den smule der er. Det er vi mange som gerne vil ændre på. En deltager talte for at Journée pedagogique fremover blev til flertal, dvs. et internat. Det er næppe muligt, selvom det ville være fanstastisk. Der er så hårdt brug for mere efteruddannelse og meget mere kontakt og udveksling. Siger jeg mens jeg kaster mig over forberedelsen af mine andre fag og mange hold i læreruddannelsen. Tid er mangelvare, men så meget desto mere var denne dag en forkælelse af de sjældne

Tak til Institut Francais fordi de får spændende mennesker til Danmark, tak fordi de prioriterer vores efteruddannelse højt!