Debat

Pædagoger og dialog

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 44 læste jeg en artikel med titlen 'Pædagoger giver skolen adfærdsproblemer'. Da jeg er pædagog i en skolefritidsordning, føler jeg mig provokeret af artiklen, der slår alle over en kam og påstår, at det er pædagogers skyld, at børn ikke kan opføre sig ordentligt i skolerne. Jeg mener, at det er en generalisering at give pædagoger og selvforvaltningen skylden. I mit arbejde er jeg med i 'helhed i barnets hverdag', hvor jeg har ugentlige timer i fællesskab med en lærer om en klasse, hvor vi har et rigtig godt samarbejde og bruger netop meget tid på at opnå, at børnene får en fællesskabsfølelse og fungerer socialt. I skolefritidsordningen bruger vi meget tid på at diskutere pædagogik i forhold til socialisering af børnene, da vi også ser det som et problem med de selvcentrerede børn, vi har med at gøre.

I stedet for at generalisere og give én faggruppe skylden synes jeg, at begge faggrupper skal åbne for en dialog, så vi får en bedre forståelse og et fælles udgangspunkt for vores fælles arbejde - nemlig børnene.

Tine Lauszus

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kolding