I Sidsel Hollmanns kommentar i Folkeskolen nummer 42 slås der til lyd for, at der i højere grad sker en afklaring af vores faglige etik.

Professionsidealer er et indtrængende ønske om at bevæge menneskets adfærd op på et højere kognitivt og emotionelt niveau. Professionsidealer har i årevis været gældende for lægestanden internationalt i lægeløftet. Ikke desto mindre har vi set, at på trods af en sådan vedtagen etik sker der brud, når systemer sætter rammerne for, at brud kan ske. Vi kan derfor ikke undgå at se på ydre faktorer, når en faglig etik skal drøftes.

Etik defineres af Ole Thyssen i 'Værdiledelse - om organisationer og etik' som 'moral for mennesker, som har forskellig moral, altså en moral af anden orden'. Når vi taler om moral, forstår vi det oftest som en moral, vi stiller til os selv og forventer, at andre også stiller til sig selv. I et samfund som vores, der er 'slået af en tvang til fornyelse og individualitet', opløses den kendte moral, og de enkelte individer bliver søgende efter nye eller efter fastholdelse af 'gammel' moralkodeks. Der kæmpes for overlevelse og synspunkter, når usikkerheden omkring samfundsudviklingen er stor. Og hvor der traditionelt stilles krav om homogenitet og lille tolerance over for forskellighed, er der givet god grobund for mobning og chikane.

Lige siden professionsidealer og undervisningsministerens 'Værdier i virkeligheden' udkom på næsten samme tid, har der ligget en tendens til at se de to tiltag i en konkurrencesituation til hinanden. Hvis vi vender tilbage til Thyssens teori, er tiltagene imidlertid ikke hinandens modsætninger, men derimod forudsætninger, idet etik er overordnet, og grundværdier er en resurse for enighed.

Professionsidealer alene kan ikke udgøre spillereglerne i en organisation, men de kan være vejledende under organisatoriske rammer præget af dialog og bundet til argumenter og med fravær af kamp om magt og resurser.

De to sidste elementer kræver en stillingtagen til 'den politiske organisation', der netop er prægetaf denne kamp. Finn Borum skriver i 'Strategier for organisationsændringer', at når man taler om potentialer i den politisk dominerede organisation, er der en række magtmidler, der sætter spørgsmål ved legitimiteten: 'Tilbageholdelse eller fordrejning af information, skjulte dagsordener og underhåndsaftaler, usaglig dokumentation, trusler og blokeringer for udførelse af beslutninger'.

Hvis vi vil opbygge et samfund, hvor idealer og værdier har gyldighed, er 'den politiske organisation' ikke frugtbar. Forum for Skoleledelse udgav i 1997 et særnummer 'Den lærende organisation', som kan virke inspirerende til at forny indholdet i en organisation, og til en dybere forståelse af mellemmenneskeligt samspil er Marie-France Hirigoyens bog: 'Hverdagens skjulte ondskab' god at blive klogere af.

Professionsidealer og værdier er skrøbelige størrelser, som der kan læres meget om.

Ulla Ingemann Jensen, lærer, PD-skoleudvikling

Køge