Tonen på Folkeskolens lederplads bliver af og til så skinger, at en kraftig national tinnitus udvikler sig, og lydhørheden over for fornuftige argumenter bliver umuliggjort.

Senest i nummer 45 med lederen 'Et fredeligt folk', hvor skribenten er ude med endelig dom og maler abstrakte billeder af en folkeskole i markedsgørelsens vold. Logikken i lederen er, at klare delmål for folkeskolen kun har til formål at skabe en veltrimmet og vandkæmmet arbejdskraft til glæde for markedet. Det sker på bekostning af elevernes tolerance og demokratiske kompetencer.

Det kan godt være, at lederskribenten mener, at delmål for udvalgte klassetrin er en dårlig idé. Men så vil jeg gerne vide, hvordan det nu lige er, at større gennemsigtighed og åbenhed i skolens virke fører til markedsgørelse? Hvorfor er en øget indsigt hos forældre i, hvad skolen forventes at lære deres børn, med til at erstatte dannelse med marked?

Hvorfor skolen bliver markedsgjort, når forældre og lærere tidligere i forløbet får mulighed for at opdage, at enkelte elever har vanskeligt ved at følge undervisningen? Hvordan kan det være en markedsgørelse af skolen, at vi i fremtiden får et redskab, der gør det muligt for alle voksne at være opmærksomme på den enkelte elevs udvikling?

Jeg accepterer ikke en snydagtig og fuldstændig hen i vejret opstillet modsætning mellem elevernes faglige kunnen og deres demokratiske sindelag.

Accepterede jeg den modstilling, ville jeg nemlig samtidig afvise folkeskolelovens formålsparagraf.

Det, vi gør med klarere slut- og delmål, er, at vi nu gør det klart, hvad man almindeligvis kan forvente, at eleverne kan. Ikke kun på det faglige område, men også med hensyn til den alsidige personlige udvikling. Klare Mål går jo netop på folkeskolens to ben; de skal fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevsalsidige personlige udvikling. Målet med Klare Mål er, at skolen får endnu bedre mulighed for at være en demokratisk dannelsesinstitution og samtidig sikre børnene de kompetencer, de siden hen skal bruge i samfundet og i videre uddannelse.

For uanset om lederskribenten kan lide det eller ej, så skal skolen også fremover være i fremadrettet bevægelse. Både i forhold til børnenes alsidige personlige kompetencer og i forhold til de krav, som det omgivende samfund stiller til dem. Og dermed i sidste ende også give dem mulighed for at være medskabere af samfundet. Folkeskolens legitimitet hænger nøje sammen med, at den kan forberede børnene til både det demokratiske samfundsliv og den videre uddannelse, som er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet.

Margrethe Vestager

undervisningsminister