0   255

Kasket forvirring

En politiker var imod de besparelser, han som skoleinspektør selv havde peget på

Som skoleinspektør pegede han på besparelser for 300.000 kroner, som forvaltningen havde pålagt ham. Men da han om eftermiddagen tog kommunalpolitikerkasketten på, gik han imod de besparelser, han selv havde foreslået.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan ser virkeligheden ud for skoleinspektør Ole Bak-Pedersen på Glyngøre Skole i Sallingsund Kommune.

'Man skal have styr på sine kasketter, og det synes jeg også, at jeg har. Men jeg kan godt forstå, at folk bliver forvirrede en gang imellem, for udadtil ser jeg jo ens ud, uanset hvilken kasket jeg har på. For mine kollegaer i kommunalbestyrelsen handler det mere om politisk chikane op til valget', siger Ole Bak-Pedersen.

Han sidder i kommunalbestyrelsen valgt for De Radikale. Han synes ikke selv, at han har problemer med at adskille sine kasketter.

Men da kommunens budget for 2002 skulle til førstebehandling, stod han til smæk fra nogle af sine kollegaer i kommunalbestyrelsen. Sammen med den socialdemokratiske gruppe talte Ole Bak-Pedersen imod besparelser på blandt andet specialundervisningsområdet på skolerne.

Rystet i grundvold

'Jeg er rystet over at have været sammen med dig som skoleleder, hvor vi skal finde besparelser for 300.000 kroner, og så se dig vende på en tallerken, når du tager den politiske kasket på. Det ryster mig i min grundvold', kommenterede en kommunalbestyrelseskollega, den konservative Frede Skovsted, der samtidig er konstitueret skoleinspektør på Roslev Skole.

'Jeg er da en loyal embedsmand, der udfører de besparelsesopgaver, jeg får pålagt. Som politiker behøver jeg da ikke være enig i de besparelser. Det er da de andre politikere, der har problemer, hvis de mener, at de forskellige kasketter altid skal mene det samme. Alle politikere har da forskellige kasketter på, ikke bare offentligt ansatte, men også de privatansatte, og det skal vælgerne da bare være opmærksomme på', mener Ole Bak-Pedersen.

Han mener, at spørgsmålet om forskellige holdninger bliver brugt af hans politiske modstandere her op til kommunalbestyrelsesvalget den 20. november.

'Nogle vil jo nok mene, at det er oplagt at bruge politisk, at en radikal har flere holdninger, men det er jo netop fordi, jeg holder mine kasketter adskilt, mener Ole Bak-Pedersen.

Ikke troværdigt

Frede Skovsted synes, at Ole Bak-Pedersen belaster sin troværdighed med sine to holdninger.

'Vi var fire skoleinspektører samlet med den nyansatte forvaltningschef for at finde besparelser, og vi fandt 300.000 kroner. Da vi mødes igen til budgetseminar som politikere, springer han fra. Det reagerer jeg kraftigt på, for det er ikke fair over for den nye forvaltningschef', siger Frede Skovsted.

Forvaltningschefen hedder Per Nors, er tidligere skoleinspektør og tidligere medlem af Sallingsunds Kommunalbestyrelse.

Sallingsunds borgmester, Erik Krogh Kristensen (Venstre), er selv tidligere skoleinspektør. Han synes også, at Ole Bak-Pedersen bragte forvaltningschefen i en uheldig situation ved den ene dag at foreslå nogle besparelser og så siden være imod dem.

'Han har selv været ude om de tæsk, han har fået. Principielt bør det ikke være et problem at være både embedsmand og politiker, men jeg har heller aldrig oplevet, at der var så forskellige holdninger mellem embedsmanden og politikeren. Ole Bak-Pedersen burde have sagt fra som skoleleder, når han vidste, at politikeren ikke kunne stå bag besparelserne. Normalt burde det ikke være et problem at have flere kasketter', mener Erik Krogh Kristensen.

Frede Skovsted mener, at det er usmart, at skoleinspektører er med i kommunalbestyrelsen.

'De er med i så mange tværgående funktioner, at det ikke er hensigtsmæssigt. Der er der forskel på skoleinspektører og viceskoleinspektører. Da Per Nors blev ansat som forvaltningschef, gjorde jeg det straks klart, at jeg ikke var ansøger til hans stilling, dels på grund af min alder, dels fordi jeg gerne vil fortsætte i politik', siger Frede Skovsted.

Chef-orientering

Ole Bak-Pedersen fortryder kun en ting i sagen, nemlig at han ikke orienterede skoleforvaltningschefen om, at han som radikal kommunalbestyrelsesmedlem var imod de besparelser, han som en del af skoleledergruppen havde fundet frem til.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks