0   266

Udsigtspost til volden i skolen

Klagerne over skolevold vokser over hele Europa, konstaterer Observatorium for Skolevold

Vold i skolerne er på dagsordenen i alle europæiske lande. Overalt klager både elever, lærere og politikere over aggressivitet og psykisk og endog fysisk vold. Men i de færreste lande hviler debatten på egentlige undersøgelser og statistisk materiale.

Artiklen fortsætter under banneret

Et netværk af forskere i især England, Tyskland, Belgien, Spanien, Schweiz, Holland og Frankrig forsøger at råde bod på denne mangel. Tilsammen udgør de Europæisk Observatorium for Skolevold, som blev oprettet ved universitetet i Bordeaux i 1998.

'Alle tal viser, at skolevolden er i vækst. Men det er umuligt at afgøre, om tallene afspejler en reel vækst i antallet af voldelige episoder, eller om man nu lægger mærke til hændelser, som før passerede mere eller mindre upåagtet', siger Catherine Blaya, daglig leder af Europæisk Observatorium for Skolevold.

Især verbal vold

Frankrig er et af de få lande, hvor to på hinanden følgende identiske undersøgelser foretaget af professor Eric Debarbieux gør det muligt at vurdere udviklingen i opfattelsen af vold på skolerne. I 1995 mente 24 procent af de adspurgte elever, at der var meget vold på deres skole. Det tal var vokset til 41 procent i 1998. Udviklingen i lærernes svar er endnu mere markant. I 1995 fandt kun syv procent deres skolemiljø meget voldeligt mod 49 procent tre år senere.

Ifølge en engelsk undersøgelse fra 1996 mener 21 procent af elever og lærere, at der er 'meget' eller 'enormt meget' vold på skolen, mens 42 procent mener, der er lidt, og kun 5,4 procent mener, at der slet ikke er vold.

I Belgien har 20 procent af 408 adspurgte skoler tilkaldt politiet i løbet af et skoleår for kriminelle handlinger. En undersøgelse foretaget i Liège viser, at lige knap hver femte elev var blevet bestjålet i skolen, 3,7 procent havde fået tæv, 14,3 procent havde været udsat for trusler og 1,1 procent for seksuelle overgreb.

Ifølge en tysk undersøgelse fra 1994 er verbal vold den mest udbredte form for vold, som over to tredjedele af eleverne indrømmede at have begået mod kammeraterne og hver tredje mod lærerne, mens halvdelen af drengene har været indblandet i slagsmål, og ti procent har truet en anden med våben. Halvdelen har desuden deltaget i hærværk.

'En klar tendens er, at der bliver flere 'voldsmænd' blandt eleverne. Der bliver ikke flere ofre, men volden udøves i stigende grad i grupper. Og disse grupper bliver større', siger Catherine Blaya.

Asocial adfærd

Denne udvikling og undersøgelsernes statistiske materiale er ikke nødvendigvis udtryk for, at volden er allestedsnærværende.

'Mange elever siger i spørgeundersøgelserne, at de er blevet udsat for mobning. Men når man spørger, hvad der skete, er de en enkelt gang blevet skubbet i ryggen, eller deres bedste ven overholdt ikke en aftale. Det, lærerne især klager over, er udisciplineret eller antisocial adfærd, som forstyrrer undervisningen', siger Catherine Blaya, som understreger, at voldens karakter er den samme i alle de undersøgte lande.

Både fysisk og verbal vold og generel antisocial adfærd er langt mere udpræget hos drenge end hos piger. Fysisk vold eller mobning er mest udbredt blandt drenge i 10-12-års-alderen, hvilket får tyske forskere til at tale om et overgangsfænomen.

Men samtidig viser forskningen, at adfærden skifter karakter med alderen. Efter 14-års-alderen bliver den antisociale adfærd i form af verbal vold og hærværk den mest udbredte voldsform.

Antiskolevold

Det betyder også, at den uacceptable adfærd flyttes fra skolegården og gangene til klasseværelset, viser undersøgelserne.

'Det kendetegner alle europæiske lande, at der i stigende grad er tale om en antiskolevold, en adfærd, som er en reaktion imod skolen og skolesystemet', konkluderer Joao De Santana, som centraliserer undersøgelser om skolevold i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Kultur og Uddannelse.

'Volden i skolen har en historie, den opstår ikke ud af ingenting, den er i nogen grad forudsigelig. Det betyder, at man skal fokusere på den præventive indsats snarere end på den repressive. Sigter man udelukkende på at ændre den enkelte elevs adfærd, glemmer man at se på de strukturer i skolerne og skolesystemerne, som medvirker til at skabe vold. Omvendt kan en fokusering udelukkende på de institutionelle rammer føre til magtesløshed og handlingslammelse', konkluderer skolevoldsobservatoriets direktør, professor Eric Debarbieux.

Den franske undersøgelse peger på, at der er en klar sammenhæng mellem såkaldt skolemæssig eksklusion og vold. Skoler, der sorterer eleverne efter niveau, har flere voldsproblemer end skoler, der blander stærke og svage elever.

'Et godt forhold mellem lærere og elever bidrager til at begrænse volden i skolen. Det samme gør demokratiske institutioner i skolen, hvor der lyttes til eleverne. Følelsen af uretfærdighed øger modviljen mod skolen og hæver voldsniveauet. Stor udskiftning blandt lærerne er en anden faktor, der øger volden, hvorimod stabile lærerkollegier mindsker den', konstaterer Catherine Blaya.

Multiserviceskoler

Flere europæiske lande har i slutningen af 90'erne indført antivoldsprogrammer i skolerne.

England vedtog i 1999 School Standards and Frame Work Act, en ny skolelov, som pålægger alle skoler at have en politik for god opførsel, gensidig respekt og bekæmpelse af vold, mens Frankrig sidste år oprettede en National Komité mod Skolevold.

'Det er vigtigt, at skolen samarbejder med andre institutioner. De bedste resultater opstår, når skolen åbner sig mod forældre, lokalsamfundet, politiet og socialvæsenet', fastslår Walter Funk, professor i sociologi ved universitetet i Nürnberg og observatoriets tyske deltager.

Det danske SSP-samarbejde (skole, socialforvaltning, politi) er et eksempel på dette samarbejde med andre institutioner. I Holland har man taget skridtet fuldt ud og defineret skolerne som 'multiserviceinstitutioner', som ikke blot skal undervise, men også være krumtap i den lokale sociale og kulturelle indsats.

På den enkelte skole sigter de fleste af de antivoldsprogrammer, som er blevet afprøvet siden slutningen af 90'erne i en række lande, imidlertid på at vende anti-social adfærd til såkaldt prosocial adfærd. Her blomstrer et væld af initiativer, som alle hviler på den antagelse, at voldelig adfærd stimuleres af en særlig moralkodeks internt i den voldelige gruppe.

Mæglingsprogrammer

Det spanske projekt 'Sevilla Anti-Violencia Escolar' opfordrer eleverne til at danne såkaldte 'kvalitetsgrupper', der taler om skolens sociale klima. Disse grupper skaber en bevidsthed om acceptabel og uacceptabel adfærd. Ofre for vold eller mobning ved, at de kan hente støtte her, og 'gerningsmændene' ved, at deres opførsel vil bliver påtalt af deres kammerater.

Lærere og psykologer forsøger sammen med eleverne at bryde voldsmønstrene ved at mægle mellem elever, som er på kollisionskurs, og disse samtaler kan udvikle sig til en form for længerevarende gruppeterapi.

Også i Belgien forsøger man at lære eleverne at løse konflikterne i stedet for at slå løs på hinanden i programmet 'Bliv din egen mægler', og i en italiensk grundskole har en gruppe lærere taget initiativ til et program, hvor eleverne lærer at sætte ord på deres følelser, så frustrationer ikke automatisk udtrykkes i antisocial adfærd. I flere lande begynder man indlæringen af prosocial adfærd allerede i børnehaverne.

Deltagerne i voldsobservatoriet understreger imidlertid, at disse forsøg på at fremme prosocial adfærd også kan udvikle sig til en spændetrøje af politisk korrekthed, der straffer enhver afvigende adfærd.

Som Eric Debarbieux udtrykker det: 'Enhver modstand mod den etablerede orden i skolerne skal ikke nødvendigvis sidestilles med uacceptabel adfærd. Og forsøgene på 'genopdragelse' kan føres tilbage til tidligere tiders ideer om 'de onde børn', som skal 'knækkes''.

Birthe Pedersen er freelancejournalist

To syn på skolevold

I kølvandet på den svenske forsker Dan Olweus' undersøgelser fra 1978 om psykisk og fysisk vold mellem skoleelever begyndte de nordeuropæiske lande længe før de sydeuropæiske at interessere sig for vold i skolerne. I Sydeuropa opfattede man længe mobning som forholdsvis harmløse og naturlige konflikter mellem børn.

Nordeuropa, og især England, har stadig en tendens til at begrænse definitionen af skolevold til 'school bullying' eller mobning, mens de sydeuropæiske lande opererer med en bredere definition, som omfatter både hærværk, udisciplineret adfærd, mobning, afpresning og egentlig vold. Europæisk Observatorium for Skolevold foretrækker denne brede definition.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks