Læringsbegrebet nok en gang

Det er i teamet, at succeser og fiaskoer skal udveksles og føre til drøftelse af nye konkrete mål

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når vi tænker læring i skolen, er det bredere end at tænke undervisning. Undervisningsbegrebet udvides fra et fokus på faglighed til med læringsbegrebet også at fokusere på den sociale og personlige udvikling af det hele barn - uanset dansk eller anden etnisk baggrund.

Det er også i denne professionsforståelse, at undervisningsdifferentieringsbegrebet får langt større relevans, end vi har kendt det. Der er fortsat den faglige differentiering af stoffet, men også differentiering af den sociale og personlige udvikling skal medtænkes. De didaktiske og pædagogiske diskussioner bør omhandle børns forskellige faglige niveauer, børns forskellige resurser for at skabe og udvikle sig sammen og deres forskellige personlige tilgange til at lære om verden og sig selv. Bag diskussionerne eller som forudsætning for disse ligger rammerne for undervisningen som en del af diskussionen om læringsindholdet, hvorfor disse også skal inddrages i drøftelserne. Skolens fysiske rum, lokalers indretning, ringetider og faglokalemuligheder bliver ligeledes en del af den læring, børn får og gør sig i deres skoletid.

Teamsamarbejde omkring alle børn bliver både vigtigt og nødvendigt, om den faglige udvikling - metoder, arbejdsformer, formidling, aktiviteter - og omkring børnenes øvrige udvikling, fordi det drejer sig om at lede efter børns resurser, at kunne afdække deres læringsstile og tilgange til nyt stof, nye sammenhænge og nye situationer. Det er i teamet, at succeser og fiaskoer skal udveksles og føre til drøftelse af nye konkrete mål for børnenes udvikling, fordi vi i teamet kan låne hinanden resursesyn.

Der er god inspiration at hente i den nye video produceret af Århus Skolevæsen: 'Flere skoler på vej - om selvstyrende team i folkeskolen'.

I en skole med manglende resurser er det vigtigt, at vi ikke sælger ud af det, der gør det let for os at være på arbejde - smil, glæde, varme og engagement - gør godt for os alle store som små. Det andet - ærgrelser og de manglende resurser i tid og kroner - gør det så rigeligt tungt for os!

En forælder på vores skole (som selv er lærer i en anden kommune) udtrykte for nylig: 'Vi er nødt til at sætte gratis mål i folkeskolen i disse år'. Med det mente hun gratis i økonomisk forstand, så vi i stedet fokuserer på menneskelige mål. Det betyder, at vi vægter rum og rammer for børns læreprocesser, situationer, de kan vokse af, og hvor vi videregiver værdier om fællesskab, betydning og mening. En økonomisk billig(?), men en menneskelig rig skole, som vi kan være stolte af, hvilket giver os en positiv, glad og let følelse, som er rar at have. Bent Haller udtrykker: 'Der er en stor angst for at trykke noget ned over hovedet på børn, men det er lige præcis det, vi skal: Trykke os selv ned over dem. Vise dem vores værdier og holdninger. Det er vigtigt, dels fordi det giver dem en styrepind, dels fordi det giver dem noget at gå op imod senere. Der skal være noget at rive ned, når man skal finde sit ståsted'.

Et af gratismålene kunne være en fast morgensamling - en læringssituation, hvor Erik Lindebjergs 'Livstræet' giver stof til eftertanke, glæde at starte dagen på og fællesskab:

Der er så meget, der kan trykke

gøre dagen trist og grå.

Se de folk, der uden lykke

bare går og går i stå.

Lad dem lege i livstræets krone

lad dem føle, at livet er stort

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Marianne Kondrup er skoleinspektør ved Langå Skole

Powered by Labrador CMS