Kongresreferatet i Folkeskolen lader de myreflittige delegerede farte op til talerstolen for at deltage i en livlig debat om DLF-papiret 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund'. Resultatet af anstrengelsen bliver, at alle 310 stemmer for og ingen imod. På den baggrund er det måske derfor muligt at tegne en psykologisk profil af samtlige ja-sigere, hvor ingen gav plads for tvivl eller modstand nok til at stemme imod. En kolossal uniformeret ensretning med karakter af politisk massemening. En slags myretuementalitet, som leder tanken hen på en Storm Petersen-tegning, hvor han lader to vagabonder anbringe foran en myretue. Teksten lyder: 'Du Hannibal, myrer er gevaldigt flittige. Man ka' lære majet a' dem. - Ja, la' os ligge os hen et andet sted!'

Mange medlemmer af DLF skal nok have fået lyst til at bevæge sig væk fra myretuen med de myreflittige, repræsentative kongresdelegerede, som lod sig presse til at sige ja, fordi de simpelthen var bange for at mene noget forkert! Er det virkelig i DLF så farligt at have ret i ting, hvor store folk (ledelsen) tager fejl? Mange af de delegerede (hvor mange?) kommer jo fra kredskontorerne, hvor hel- og delvist frikøbte lærere fra praktisk skolegerning bliver så voldsom en del af apparatet, at de ganske vist fra talerstolen sender budskab om kritisk holdning, men ikke afgørende tør beslutte sig imod ledelsen af bare angst for kun at være en håndfuld eller et lille mindretal, men den håndfuld er just beviset på, at demokratiet lever i foreningen. Myrer er bange for myreslugere, men skulle snarere være bange for ikke at slå til i den demokratiske proces og i forhold til en yderst politiserende DLF-top, der benytter sig af tillidsfolkenes apolitiske væsen, belastet af enkeltkendskab til lykkeligt, meningfyldt integrationsarbejde med børn med anden etnisk baggrund.

Her på debatsiderne har jeg forsøgt at påvirke kongressens beslutning vedrørende folkeskolens virke i et multietnisk samfund. Jeg har igennem fire foregående indlæg stillet en række spørgsmål og problematiseret relevante emner, uden at nogen i toppen i DLF har følt anledning til at svare. Ikke én af 310 overbeviste kongresdeltagere har ytret sig i forhold til deres beslutning. De er stadig bange for at mene noget forkert!

Torben Thomsen

Aars