Yes, vi har en aftale', jubler Asbjørn Pedersen fra grønt parti og nærmest hopper over til sine røde kolleger.

'Det kan du ikke være sikker på endnu, for de er ved at lave en aftale med de andre', advarer en af hans partifæller.

Det er mandag morgen i 9.a og b på Karensmindeskolen i Støvring, og de politiske studehandler trives under forhandlingerne om, hvilke elever der skal være henholdsvis amtsborgmester og formænd for de fire fagudvalg i brætspillet 'Et spil om millioner'. Eleverne har netop afholdt valg, og det har givet grøn 14 mandater, mens blå, rød og gul har fået henholdsvis syv, seks og fem pladser i amtsrådet.

Posten som amtsborgmester udløser fem succesmønter, mens et parti får to mønter for hver formand, det får valgt.

'I får amtsborgmesteren. Det giver jer fem mønter. Så snupper vi de fire formænd og får otte mønter', fortsætter Asbjørn Pedersen ufortrødent.

'Jeg synes, vi skal have lidt mere ud af at lave en aftale med jer', svarer Birgitte Brøner fra rød.

'Jamen, vi er dobbelt så store som jer', lyder det fra de grønne.

Eleverne i rødt parti har brug for at snakke sammen i enrum og sender grøn hjem igen. De røde virker mismodige, og det opfanger samfundsfagslærer Søren Østergaard.

'I kan true dem med, at I vil gå sammen med blå og gul, hvis I ikke også får en formandspost', foreslår han.

Det argument køber rød. Det gør grøn til gengæld ikke.

'I får aldrig gennemført noget med gul og blå. Det er jeres holdninger alt for forskellige til', fastslår en grøn elev.

'Okay, så tager vi borgmesterposten. Men kan vi stole på jer', spørger røds talsmand, Anne Andersen.

'Vi kan godt lave en kontrakt med jer', svarer Asbjørn Pedersen, mens en af hans partisoldater skynder sig at formulere en skriftlig aftale.

Ingen medlidenhed

I den anden ende af klasselokalet lover gul og blå at støtte hinanden. Men under konstitueringen i amtsrådssalen ude på gangen går det op for dem, at aftalen ikke kan bruges til noget som helst.

'Hvis I er så sociale, som I siger, hvorfor viser I så ikke medlidenhed med os. Det gør de rigtige politikere', lyder den bitre kommentar fra gule Christina Pedersen, da det markante flertal rejser sig og stemmer borgmesterposten hjem til Ditte Larsen fra rød.

Hun får udleveret borgmesterklokken og indkasserer partiets fem succesmønter.

'Det er imponerende, at det er lykkedes jer at fravriste borgmesterposten fra grøn, selv om I er meget mindre end dem. Det udløser to ekstra succesmønter', lyder det anerkendende fra den anden lærer, Bent Skovgaard Olsen. Han undrer sig over, at de grønne overhovedet har overladt borgmesterposten til de røde, men det spørgsmål vil han først diskutere med klassen, når de skal evaluere spillet.

Efter konstitueringen overfalder fire af de gule piger Søren Østergaard. Skuffelsen står malet i ansigtet på dem. Gul er blevet det mindste parti med kun fem medlemmer.

'Du sagde, I ville justere partierne, så de ville blive lige store. Nu får vi overhovedet ikke noget at skulle have sagt', lyder deres klagesang.

'Sådan er det politiske liv', svarer Søren Østergaard.

'Inde i Aalborg har Socialdemokratiet 16 pladser. . .'

'. . . ud af 31. Det har vi hørt', siger guls leder Betina Andersen opgivende.

'Ja, så nu er det jeres opgave at præge de andre med gode argumenter', fortsætter Søren Østergaard og minder pigerne om, at de ikke vinder succesmønter på at få deres vilje, men på at argumentere ud fra partiets politiske grundlag.

Forkastelig politik

Eleverne får hele tiden nye opgaver. De skal læse oplæg til sager, diskutere dem i gruppen og gå til udvalgsmøder. En terning afgør, hvilke spørgsmål eleverne skal tage stilling til.

Alle sager foregår i Nordjylland. Alligevel kommer der aldrig rigtig gang i den politiske debat i udvalgene. Det er rød og grøn for enige til. De tromler alle beslutninger igennem, og det får igen modløsheden til at brede sig blandt de gule.

'Det er kedeligt, når der overhovedet ikke er nogen politisk debat. De røde og grønne stemmer bare ja til det hele. De bruger alt for mange penge', siger Camilla Christensen.

'Afstemningerne i udvalgene er kun vejledende, så når I skal til amtsrådsmøde igen, vil jeg høre dig sige, at det er forkasteligt, at flertalsgruppen bruger flere penge, end amtet har', siger Søren Østergaard.

Denne gang lykkes det ham at trykke på den rigtige knap hos pigerne.

'Vi spørger, hvad de har tænkt sig, hvis der sker en katastrofe, for så har de ikke flere penge at bruge af', lyder det fra én.

'Kan vi overhovedet vælte amtsborgmesteren', spørger en anden.

'Det tror jeg', svarer en tredje.

Går imod sig selv

De to lærere er tilfredse med, at pigerne indimellem står og stamper i linoleumsgulvet.

'Når eleverne føler sig krænkede, er det et udtryk for, at de tager spillet alvorligt', siger Bent Skovgaard Olsen, der mener, at spillet fanger dem, fordi det på én gang er konkret og uforudsigeligt.

'Spillet byder på nogle situationer, som vi ikke kan skabe i en almindelig undervisning om politik, og som gør det lettere for dem at forstå politiske sammenhænge', siger han.

I amtsrådssalen er første sag på dagsordenen et forslag om, at amtet bevilger 600.000 kroner til et krisecenter for kvinder i Hjørring. Flertalsgruppen har bakket forslaget op i både socialudvalg og økonomiudvalg. Men nu må de unge politikere erkende, at amtets økonomi ikke rækker til at gennemføre alle sager, og så ryger støtten til kvinderne.

'Man kan godt mene noget. Men alligevel kan man som politiker være nødt til at stemme for noget andet', konstaterer Søren Østergaard.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Et spil om millioner

Spillet er bygget op om partierne rød, grøn, blå og gul. Farverne svarer i grove træk til Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative.

Hvert parti har altså et politisk grundlag, som eleverne skal tage udgangspunkt i, når de behandler en konkret sag.

Alle sager skal først diskuteres i de enkelte partier, dernæst i et politisk udvalg og til sidst i amtsrådet, hvor eleverne skal holde de samlede udgifter inden for et fastlagt budget.

Alt efter hvor dygtige eleverne er til at vinde formandsposter i de politiske udvalg, til at få gennemført deres mærkesager og til at besvare spørgsmål om politik, historie og geografi, kan de score succesmønter. Det parti, der har flest mønter til slut, vinder spillet.

Spillet er opfundet af tre lærere og er foreløbig tilpasset syv amter. Det betyder, at eleverne skal tage stilling til sager, der vedrører deres egen landsdel, ligesom spillepladen er bygget op om et kort over amtet.

Spillet kan strække sig fra fire timer til en hel dag og er rettet mod eleverne i 9. og 10. klasse og på ungdomsuddannelserne.

Læs mere om spillet på hjemmesiden www.lokalsamfundet.dk/forside.asp eller tjek dit eget amts hjemmeside, som du kan finde frem til via www.danmark.dk