Kommunalvalg på let dansk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For indvandrere, flygtninge og læsesvage danskere kan det være svært at følge med i den debat, der er forudsætning for at tage stilling til, hvor man vil sætte sit kryds. Derfor udsender avisen 'På let dansk' et temanummer om kommunalvalget den 20. november.

Avisen udkommer den 12. november, og her kan man få svar på nogle af de spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med et valg: Hvilke lokalpolitiske emner er til debat, hvad har kommunalbestyrelser og amtsråd indflydelse på, hvad er forskellen på opstilling på partilister og sideordnet opstilling - og meget mere.

'På let dansk' udgives af den selvejende institution Indvandrerbladet. Avisen kan bestilles på telefon 3311 0744 eller adm@samspil.dk