0   271

Der skal ægte interesse til

Det gør ikke noget, at friheden begrænses, når indblanding bygger på engagement og god kommuneøkonomi

Bramdrup Skole er vant til byggerod. Gennem årene er tilbygninger skudt op, og der er blevet bygget om over flere omgange. Når byggeriet har ligget stille, er klimaskærmen på de mange flade tage blevet udskiftet eller repareret.

I de kommende år er der flere byggeprojekter undervejs. Lærerværelse og administration skal bygges om, og der skal indrettes et nyt servicecenter. Senere skal nogle af klasseværelserne gøres større, så de bedre egner sig til de nye undervisningsformer.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolens ledelse, lærere og forældre har haft stor indflydelse på, hvordan det fremtidige byggeri skal se ud, men indflydelsen har haft visse begrænsninger. For det første er der grænser for, hvor velindrettede man kan gøre smalle bygningsfingre med klasseværelser på række. For det andet indgår byggeriet i Kolding Kommunes moderniseringsplan for samtlige folkeskoler. Det betyder, at tidsplan og omfang er vedtaget på rådhuset.

Det sidste gør dog ikke noget.

'Hvis politikerne har en ægte interesse for folkeskolen, og hvis de er parate til at bruge de penge, der skal til, så er det i orden, at ikke alle beslutninger lægges ud', siger skoleinspektør Henrik Nielsen.

Han har tidligere været leder af en skole i en vestjysk kommune, hvor der er total decentralisering på skoleområdet.

'I princippet er det en skøn ting at få en pose penge en gang om året, men i praksis kan det være mindre godt. Det kan dække over, at politikerne ikke er interesserede, og at de ikke vil bruge penge på skolen', siger han.

Et bedre hus

Det kan være en fordel, at forvaltning og politikere tager initiativer, koordinerer og beslutter for skolerne, mener tillidsrepræsentant Ove Søby. Det var tilfældet, da Bramdrup Skole for tre år siden fik et multihus.

'Vi måtte vente med at gå i gang med byggeriet, til Lyshøjskolen var færdig med sit multihus', siger han. 'Det betød, at vi kunne se, hvordan det fungerede, før vi selv gik i gang. Dermed kunne vi få et bedre hus'.

Når Ove Søby skal beskrive den politiske ledelsesstil i Kolding Kommune, bruger han ord som samarbejde, dialog og medindflydelse. Forældrene har betydelig indflydelse på de centrale beslutninger gennem et brugernævn, der dækker alle skoler. Lærerne har indflydelse gennem lærerkredsen, og skolelederne har indflydelse gennem lederforeningen. Lokalt bliver personalet, ledelsen og forældrene også taget med på råd.

Men de fine demokratiord kommer til at klinge hult, hvis kommunen ikke lever op til forudsætningerne.

'Det er langtfra hver gang, vi får de penge, som vi mener skal til. For eksempel fik vi kun afsat 70 timer per lærer til at tage det pædagogiske IT-kørekort. Lærerkredsen har indgået en aftale om en timeramme for at tage IT-kørekortet. Den betyder, at når man har brugt op mod de 70 timer, så kan der lokalt aftales, at der afsættes flere timer. Det hjalp. Generelt er kommunen dog villig til at bruge midler på folkeskolen, og det er forudsætningen, hvis dialogen skal være frugtbar', siger Ove Søby.

Særlig tilladelse

Skolerne har indtil i år skullet have særlig tilladelse for at flytte penge fra et år til det følgende, kommunen går ind og bestemmer over en del af de enkelte skolers kursusbudget, den fastlægger mål, som hver skole skal følge, og den beslutter ledelsesprojekter, men det gør ikke noget.

'På det økonomiske område ville det da være rart at kunne bruge pengene uden begrænsninger, men med de ændringer, der sker fra i år, er der faktisk ikke særligt mange bindinger, og den totale frihed har også nogle ulemper. Det kan for eksempel være fristende at spare, så det går ud over kvaliteten. For eksempel ved at bruge uuddannede i stedet for uddannede lærere som vikarer', siger Henrik Nielsen.

'Det er da rigtigt, at vi ikke kan bruge kursusmidlerne helt frit, men ud fra et helhedssynspunkt er det fornuftigt at prioritere, at alle lærere i kommunen får det pædagogiske IT-kørekort, og at nye lærere får timer til at mødes med nye fra de andre skoler. Og jeg går ind for, at vi tænker i helheder', siger tillidsrepræsentanten.

Selvstændig skoleprofil og identitet er nedtonet, når skolerne opfattes som en del af en helhed. Til gengæld har politikerne og kommunen nemt ved at bruge skolerne som et led i deres pr-virksomhed over for borgerne og over for det omgivende samfund. Det er da også tilfældet i Kolding, hvor den lokale folkeskole tit omtales, når politikerne skal i avisen. Sidst da kommunen i forbindelse med budgetforliget for de kommende fire år bevilgede 144 millioner kroner til skolebyggeri.

'Når vi ikke udsættes for et urealistisk pres, er det i orden, at skolerne bruges til pr. Vi har ikke noget imod, at borgerne er opmærksomme på, hvad der foregår på området. Bare der er sammenhæng i tingene', siger Ove Søby.

Og i en kommune i vækst og med et godt skattegrundlag er der forudsætninger for at opnå sammenhæng.

j

Kolding

Udskrivningsgrundlag:

Indbyggere 2001: 61.832.

Antal folkeskoler: 16.

Folkeskoleelever: 6.451.

Udgifter til folkeskolen per elev: 45.474 kroner.

Tosprogede elever per 100 elever: 10.

Privatskoleelever per 100 elever: 15.

Ansatte i skole- og idrætsforvaltningen: 19.

Skatteprocent: 21,5.

(Oplysningerne stammer fra Kolding Kommune og fra Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.)

Både-og-kommune

Kolding Kommune forsøger at kombinere centralisme og decentralisme.

Politikerne kan være udfarende, både når der skal bygges om, og når lærerne skal på kurser, og de kan træffe beslutninger, som alle skal rette sig efter. Forvaltningen kan være udfarende måske efter en formel eller uformel kontakt til lærerkredsen.

I andre situationer, for eksempel aftaler om lærernes arbejdstid, får den enkelte skole lov til at bestemme det meste selv uden indblanding udefra.

Forudsætningen for, at politikken fungerer, er, at der er midler til at finansiere den, og det er der i Kolding, der befinder sig midt i et vækstområde, og som har et stigende skattegrundlag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet