0   201

Stemmen, der blev væk

To godartede knuder på stemmebåndene tvang lærer til at lægge en dæmper på personligheden

Hannah Jensen elsker at snakke. Hun er typen, der smider katederet over i et hjørne og stiller sig midt på gulvet i klasselokalet, hvor hun styrer sine elever ved at fægte med både arme og ben. Hendes evne til at råbe klassen eller et lærerværelse op har givet hende øgenavnet 'skærebrænderen'. Men i dag er den 34-årige lærer ikke længere så højrøstet og rap i replikken.

To godartede knuder på stemmebåndene har tvunget læreren fra Svaneskolen i Sydfalster Kommune til at lægge en dæmper på personligheden og begynde at undervise på en helt ny måde.

Artiklen fortsætter under banneret

'Nu sidder jeg ved katederet i midten af lokalet og må ikke snakke med nogen, som jeg ikke kan røre ved. I starten var børnene helt målløse, men siden har de været fantastiske til at hjælpe mig', siger Hannah Jensen.

Knuder på stemmebåndene kaldes i folkemunde for sangerknuder eller præstesyge, men i virkeligheden er lærere og pædagoger blandt de mest udsatte faggrupper, fortæller talepædagog Anita Lihme fra Storstrøms Amt.

Et højt støjniveau, dårligt indeklima og misbrug af stemmen er skyld i, at mange lærere og pædagoger får såkaldte funktionelle lidelser på stemmebåndene.

'Mange synes, det er pinligt at gå til talepædagog. Det er hovedsageligt kvinder, der bliver ramt, og der er mange fordomme om, at kvinder snakker for meget', siger Anita Lihme, der får et stigende antal henvendelser fra mennesker med overbelastede stemmebånd.

Hannah Jensen underviser 6. og 7. klasse i dansk, engelsk, kristendom og historie, og kombinationen af rent boglige fag og højrøstede pubertetsunger begyndte sidste efterår at sætte sig på stemmen.

'I starten var jeg lidt hæs og øm i halsen. Men det forsvandt i weekenden for så at trappe op i løbet af ugen. Det accelererede så langsomt, at jeg næsten vænnede mig til at være hæs', siger Hannah Jensen.

Efterhånden blev hendes stemme så skrøbelig, at de små oaser i weekender, helligdage og ferier ikke var tilstrækkelige til at lindre de overbelastede stemmebånd.

Ved påsketid kunne hun slet ikke synge, og stemmen knækkede over og skrattede.

'Hvis jeg skulle råbe, kunne jeg risikere, at der slet ikke kom en lyd. Det undrede mig, at jeg var så stakåndet. Jeg blev jo forpustet bare af at tale. Jeg forstod det ikke og tænkte, at jeg nok var blevet lidt for fed', siger Hannah Jensen.

Græd af lettelse

Til sidst konsulterede hun sin læge, der henviste hende til en øre-næse-hals-læge. Han fandt to stemmeknuder og sendte hende videre til undervisning hos talepædagogen Anita Lihme.

'Det var så stor en lettelse at få at vide, at der var noget rent fysisk galt, at jeg tudbrølede efter mit første besøg.

Hun forklarede mig, at jeg blev forpustet, fordi stemmeknuderne forhindrer mine stemmelæber i at nå rigtigt sammen. Derfor skal jeg bruge alt for meget luft, når jeg taler', siger Hannah Jensen.

Hos talepædagogen fik hun besked på kun at tale til folk, når hun kan lægge armen på deres skulder. Hun har også fået forbud mod at tale i munden på andre og forsøge at overdøve dem.

Men først og fremmest har talepædagogen rettet på Hannah Jensens åndedrætsteknik og fået hende til at slappe af i muskulaturen omkring halsen, så spændingerne ikke påvirker smidigheden i stemmebåndene.

'Jeg trak vejret i brystkassen og i skuldrene i stedet for nede i mellemgulvet. Skuldrene sad helt oppe ved ørerne, og min halsmuskulatur var spændt', husker Hannah Jensen.

Efter seks behandlinger hos talepædagogen er Hannah Jensen blevet bedre til at skåne sin stemme. Øvelser har lært hende at bruge luften på de betydningsbærende ord og ikke mindst at huske at trække vejret, og resultaterne er synlige. Ved sidste kontrol hos øre-næse-halslægen var den ene knude forsvundet. Træningen hos talepædagogen betyder, at hun nu undgår en operation på stemmebåndene.

Tavshed er guld

Hun har fra starten fortalt åbent om besøgene hos talepædagogen, men selv om tre andre lærere på skolen har haft lignende problemer, er snakken på lærerværelset mest præget af spøgefulde bemærkninger.

'Ih, hvor er her blevet dejligt stille på lærerværelset' og 'Det er jo det, jeg hele tiden har sagt, Hannah. Tale er sølv, men tavshed guld', er nogle af kommentarerne.

'Hvis de vidste, hvor ked af det jeg har været, ville de ikke grine. Man tumler jo med tanken, om det nogensinde går væk', siger Hannah Jensen.

Ifølge talepædagog Anita Lihme hersker der stor uvidenhed omkring stemmeknuder. Derfor søger de fleste mennesker først hjælp, når det gør ondt at tale.

'Stemmen er et arbejdsredskab, der skal passes. Især hvis man har et talekrævende erhverv', siger Anita Lihme.

Aase Bak er freelancejournalist

Knuder på stemmen

Hvis man ryger, ofte er forkølet og har et stemmekrævende erhverv som for eksempel lærer, har man risiko for at få knuder på stemmebåndene.

Knuderne begynder som milimetersmå vabler, der med tiden udvikler sig til hårdt væv.

Stemmebåndsknuder skyldes længere tids overbelastning af stemmen, og man får som regel to knuder - en på hvert stemmebånd.

Symptomerne på stemmeknuder er stakåndethed, hæshed og ondt i halsen. Knuderne forhindrer stemmebåndene i at lukke ordentligt sammen, når man skal tale. Derfor skal man bruge ekstra luft på at tale og belaster dermed stemmebåndene yderligere.

Diagnosen stemmeknuder skal stilles af en øre-næse-hals-læge, som man kan konsultere direkte uden om sin egen læge. I sjældne tilfælde er det nødvendigt med operation, men som regel er det nok med behandling hos en talepædagog.

Talepædagogen arbejder både med åndedrætsteknik, holdning og bevidsthed, og stemmetrætte mennesker må indstille sig på at lægge deres livsvaner og især talevaner om.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet