Folkeskolen er under pres, der er en stadig større spredning i elev- og forældrekreds, og folkeskolen skal kunne rumme alle børn. Det vil sige, at tolerancen skal være større, end den har været tidligere. Det stiller øgede krav til alle parter på skolen, det er lederen, der skal være dygtigere, det er lærerne, der får større krav, og vi som forældre skal stadig huske at tage ansvaret for den del af vores børns liv, der foregår uden for folkeskolen.

Jeg synes generelt, at der er et godt samarbejde mellem skolen og forældrene. Det foregår på flere forskellige niveauer. Det foregår overordnet i skolebestyrelsen, det foregår på klasseniveau med kontaktforældrene og på forældremøder, og det foregår om det enkelte barn ved skole-hjem-samtalerne mellem den enkelte lærer og de enkelte forældre.

Alligevel er jeg sikker på, at det kan blive endnu bedre. Der kommer hele tiden nye elever og forældre ind i folkeskolen. (Der kommer også nye lærere!) Og det betyder, at der hvert eneste år skal sættes fokus på dette område, når de nye børnehaveklasser og 1.-klasser går i gang. Det er en uendelig proces, som det er vores opgave at gøre til en god spiral, så vi hele tiden lærer af de erfaringer, der er gjort på skolen.

Fra Skole og Samfunds side har vi udarbejdet tre workshopper, der byder nye forældre velkomne på skolen. Forældrene møder her deres lærer i børnehaveklassen og i 1.-klassen. De tre møder hedder samvær, fællesskab og partnerskab. I løbet af de tre aftener lærer forældrene hinanden, lærerne og skolen at kende. I samme forløb afstemmes også forventningerne til hinanden, og her er det vigtigt at understrege, at selvfølgelig stiller skolen krav til forældrene, ligesom vi som forældre stiller krav til skolen. Kun ved dialog kan vi sikre, at der er en fælles forståelse af disse krav til hinanden. Og netop ved den gode start i dette samarbejde vil det lykkes at skabe et stærkt fundament, som samarbejdet så kan bygge videre på i de næste ni år.

Det ville ikke være nogen skade til, hvis vores lærerstuderende lærte noget mere i deres uddannelse om dette vigtige samarbejde. På den måde ville de kommende lærere stå bedre rustet til ikke kun at komme ud og undervise, men også at komme ud og samarbejde med os forældre. Der er ikke nogen vej uden om dette samarbejde, og det er næsten helt sikkert, at der kommer et tidspunkt i elevens udvikling, hvor der kan være stor nytte at et godt og tillidsskabende samarbejdsklima mellem lærerne og forældrene. Og det opstår ikke bare lige ud af den tomme luft. Det kræver et godt, solidt fundament, som er bygget op lige fra skolestarten.

Derfor vis åbenhed, respekt og gensidig tillid til hinanden, så vil der være alle muligheder for, at denne del af forudsætningen bliver opfyldt, og derved får vi en bedre folkeskole.

Det nytter ikke at føre skyttegravskrige og fortælle, at det er de andre parter, der er dumme. Jeg synes, det er vigtigt at erkende, at der er såvel fejl som styrker hos både forældre, lærere og skoleledelse. Kun ved en fælles erkendelse kan vi komme videre og sikre vores børn en endnu bedre folkeskole.

Samarbejde er vejen frem!

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund