Neden for Nationalmuseets store trappe i København står 2.u fra Hellig Kors Skolen. 20 utålmodige børn, der sammenlagt tæller 15 nationaliteter, lidt færre kulturer og lidt færre religioner. Nu skal de oven i købet kastes ud i buddhismen, for deres lærer har meldt dem til ét af de nye tilbud, som Nationalmuseet har udviklet for at ruste os alle til det flerkulturelle Danmark.

Forløbet er blot ét af de mange tilbud, som Nationalmuseet har sat i værk for at imødekomme Kulturministeriets ønske om at arbejde med kulturmødet.

'Men vi får ret frie hænder til - sammen med lærere og elever - at udvikle, hvad det skal være for et kulturmøde, og hvordan der skal undervises i det. Vi bruger vores viden og vores samlinger til at bidrage til, at skolerne kan tage fat på de problemer og konflikter, der er ved kulturmødet - eller de gode ting', siger museumsinspektør Mette Boritz.

Buddha som dramaforløb

I 'Buddha i børnehøjde' bliver børnene taget med op til et undervisningsrum på første sal. Der er buddhistiske altre, masser af tøj og klokker og billeder. Alt sammen med til at gøre det nemt for børnene at forestille sig, at de er på vej til et af de lande, hvor buddhismen er i høj kurs: Thailand.

Deres guide på turen er Lea Engelbrecht, der studerer religionssociologi ved siden af jobbet på museet. Børnene klædes ud, så de kan spille de forskellige roller i det dramapædagogiske forløb: Siddharta får kongekostume, og de syge, som Siddharta møder, når han forlader paladset, puttes i maleriske pjalter. På den måde - med fælles hjælp - bliver historien om buddhismens oprindelse fortalt.

Klassen har arbejdet med kristendom og islam, de to religioner, som er stærkest repræsenteret i klassen. Og fordi det styrker muligheden for at sammenligne de forskellige religioner, vurderer børnenes lærer i kristendom, Ruth Johansen, forløbet som meget udbytterigt.

Dramapædagogikken er ikke den eneste didaktiske metode, Skoletjenesten benytter sig af: Der er også sang, dans og så helt almindelige omvisninger i samlingerne. Men ligegyldigt hvilket forløb børnene oplever, er genstandene placeret, så børnene kan røre ved dem. Eller ved at deltage på værksteder kan de selv fremstille emner. For eksempel kinesiske skrifttegn eller gammeldags kludedukker.

'Jo mindre eleverne er, jo mere aktive er vores forløb. Jo ældre de er, jo mere dialogbaseret bliver formidlingen', siger Mette Boritz og giver som eksempel et foredrag om koreanske og japanske æresbegreber med efterfølgende diskussion for 7. klasse og op.

Fortiden ind i fremtiden

Én af Nationalmuseets vigtigste opgaver er at inspirere børnene til at forstå vores fortid og fremtid:

'Fortiden rækker også ind i fremtiden. At vi er danske overhovedet. Hvorfor skal vi bruge Dannebrog, og hvorfor skal vi synge de sange, vi synger. Det kan man gå ind og se. Unge mennesker i dag er også medskabere af historien. Det, de gør, kan få betydning ind i fremtiden'.

'Vi forsøger altid at gøre historien vedkommende og nærværende. For eksempel for en 8. klasse, der har om Danmarks industrialisering. Lige pludselig kan de identificere sig eller undre sig: Gud - arbejdede børn så mange timer... Vi gør historien til mennesker, der har ageret i en tid'.

Lone Nyhuus er freelancejournalist

Forløbet 'Buddha i børnehøjde' er et af museets tilbud til skoleklasser. Se mere på www.natmus.dk