Offensiv mod sexchikane

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En netop offentliggjort rapport opfordrer den franske undervisningsminister til at sætte ind mod sex-chikane af pigerne i skolerne. I skoleåret 98/99 blev der registreret 576 tilfælde af seksuelle overgreb på piger i de franske skoler begået af deres ofte mindreårige skolekammerater, heriblandt knap 70 voldtægter.

'Sexistisk vold i klassernes hverdag begynder med et blik, udvikler sig til nedsættende tilråb og ender i nogle tilfælde med fysiske overgreb. Pigerne lider under drengenes foragt og vold, og drengene betragter pigerne som brugsgenstande. I sin yderste konsekvens ender det med voldtægt', hedder det i rapporten.

Det anbefales, at lærerne tager emner som ligestilling og forholdet mellem drenge og piger op i klassens time, og at seksualvejledningen bevæger sig ud over de rent biologiske mekanismer for også at beskæftige sig med følelser og holdninger til sex.