Herning Kommune har besluttet at lukke tre små skoler. Inden beslutningen kørte debatten længe, og der blev fra skoleforvaltningens side blandt andet brugt nøgletal, hvor man sammenlignede med fire andre byer, Holstebro, Silkeborg, Skive og Viborg, når det gjaldt omkostninger per folkeskoleelev.

'Nøgletallene blev brugt som argument for, at Herning Skolevæsen er dyrere end de andre kommuners, men der kunne vi jo så pege på, at det skyldes skolestrukturen. Herning har en meget lav gennemsnitlig skolestørrelse, og derfor vil kommunen alt andet lige bruge flere penge end de andre kommuner', siger formanden for Herning Lærerkreds, Helen Sørensen.

Også formanden for Skiveegnens Lærerkreds, Leif Primdahl, kender nøgletallene for de fem byer.

'Det er jo svært at sammenligne kommunerne direkte, når Skive har indført leg og læring. Når undervisningstiden er udvidet med to timer, så vil udgifterne selvfølgelig også blive større. For at kunne sammenligne Skive med de andre kommuner skulle man regne skole og skolefritidsordning sammen', siger Leif Primdahl.

Både ansatte og forældre i Skive Skolevæsen synes, at økonomien er stram. Derfor havde bestyrelsen for Skivehus Skole før sommerferien inviteret formanden for Børne- og Familieudvalget, Peder Kirkegaard (Venstre), direktøren for Børne- og Familieforvaltningen, Inglev Jensen, og skolechefen, Henriette Helge, til et møde om skolens økonomi.

'Vi synes, at vi har meget få penge at gøre godt med i det daglige, og at vi efterhånden har skåret alt det sjove væk. På mødet blev vi mødt med det argument, at kommunens økonomi desværre ikke tillod flere bevillinger til skolevæsenet. Vi blev også præsenteret for nogle nøgletal, der viste, at Skive faktisk brugte flere penge per elev end de andre kommuner. Vi syntes ikke, at vi kunne bruge tallene til noget, for vi føler os spændt hårdt for', siger Claus Bjerre, formand for bestyrelsen på Skivehus Skole.

I Herning kunne forvaltningen således bruge de nøgletal, der viser, at Herning bruger flest penge per elev, mens forvaltningen i Skive bedst synes om de tal, der viser, at Skive bruger flest penge per elev.

Upartiske nøgletal

Ifølge forvaltningschef Inglev Jensen bruger Skive Kommune både sine egne nøgletal og nøgletal fra ECO-analyse i sit arbejde.

'ECO har den fordel, at den bliver udarbejdet af folk udefra, kommunen har altså ikke selv indflydelse på tallene. I ECO-tallene bliver Skive ikke kun sammenlignet med fire andre kommuner, men med 18 kommuner, og Skive ligger højt, når det gælder skoleområdet. Da kommunen ikke har økonomi til at tilføre flere resurser til området, og vi har en meget høj effektivitetsgrad, så kan vi kun se på timetallet, og der har vi da også skåret to timer, så årgangene med leg og læring nu har 28 timer mod tidligere 30 timer om ugen', siger Inglev Jensen.

Han afviser, at der bliver valgt nøgletal, alt efter hvilket argument man helst ser fremmet.

'Nøgletal kan jo kun vise en tendens, man skal jo ikke fokusere på decimaler. Skive har et højt serviceniveau på skoleområdet, det viser ECO-tallene, et niveau, kommunen ikke har på andre områder', påpeger Inglev Jensen.

Flere spørgsmål end svar

Lars Blom Salmonsen, økonom i Danmarks Lærerforening, peger på nogle svagheder ved nøgletal.

'Et nøgletal som 'driftsudgifter per elev' kan bruges til at stille spørgsmål ud fra, ikke til at konkludere ud fra. Det er tallene alt for usammenlignelige til. Populært sagt bliver regnestykket ikke lavet på samme måde i alle kommuner. I nogle kommuner placeres eksempelvis udgifterne til skolernes rengøring på skolebudgettet og tælles derfor med, når man beregner skoleudgifter per elev. I andre kommuner ligger al rengøring i kommunen som en stor post hos teknisk forvaltning, og så tæller det ikke med i skoleudgifterne. Men nøgletal kan bruges som inspiration til at se nærmere på, hvorfor den ene kommune skiller sig ud fra den anden. Er det eksempelvis, fordi der er flere tosprogede elever eller flere elever med sociale problemer? Eller er det bare, fordi kommunerne opstiller regnskaberne forskelligt? Nøgletallene alene kan sjældent afsløre, om forskel i udgifterne skyldes bedre kvalitet, mere krævende elever eller bare skyldes noget regnskabsteknik. Det kræver mere grundige undersøgelser', siger Lars Blom Salmonsen.

Kommunernes Landsforening forsøgte på et tidspunkt at forklare forskellen mellem skoleudgifterne i Rødovre og Holstebro. Rødovre var ifølge nøgletallene dyr per elev, mens Holstebro var billig.

'Undersøgelsen, der var ganske grundig og tidskrævende, rejste faktisk flere spørgsmål, end den besvarede. Den viste, at der blev brugt flere penge på specialundervisning i Rødovre, men kunne ikke afgøre, om det var fordi eleverne i Rødovre havde større behov for specialundervisning. Rengøringen var dyrere i Rødovre, men skyldtes det arbejdets organisering, eller at skolerne i Rødovre var sværere at rengøre, det kunne undersøgelsen heller ikke svare på', siger han.

Han mener ikke, at ECO-nøgletal kan siges at være mere objektive end kommunernes egne nøgletal.

'Uanset hvor ECO får sine tal fra, Kommunernes Landsforening, Danmarks Statistik eller Indenrigsministeriet, så kommer alle oplysningerne jo oprindeligt fra den enkelte kommune. Hvis kommunerne gør sig den ulejlighed selv at lave sammenligningstal, så prøver de nok også at lave tallene nogenlunde på samme måde', siger Lars Blom Salmonsen.-Peter Linderoth Sørensen er freelancejournalist