Der er en tydelig rød tråd i Anni Herforts pressemeddelelse om fællesskabets skole, formandens mundtlige beretning på den netop afholdte kongres og de derfra udsendte resolutioner.

Erfaringen har indtil nu vist, at kommunaliseringen af folkeskolen og lærerne har været en blandet fornøjelse. Kommunerne er i deres betrængte økonomiske situation ikke i stand til at leve op til ord og ånd i aftaler, de selv har presset på for at få indgået. Staten trækker på skuldrene.

Tilliden har lidt et alvorligt knæk, så det er glædeligt, at min fagforening nu i fuld offentlighed proklamerer, at øget decentralisering på dette område blot fører til deregulering, manglende sammenhæng og dermed ansvarstomrum.

Konsekvensen af denne erfaring bør - ud over at forpligte staten på dens ansvar for at sikre sammenhæng mellem mål og midler, opsige arbejdstidsaftalen og kræve, at hele lønrammen forhandles ved de kommende centrale forhandlinger - være at arbejde som en samlet fagforening mod centrale aftaler på mange flere områder.

Især er det vigtigt vedrørende arbejdstiden at stå fast på krav, som nu langt om længe må være tydelige for alle. Skoleudviklingstid og -energi kan ikke ustraffet hentes i forberedelsestiden. Det var en fatal fejltagelse at opgive én til én-faktoren.

På dette område skal der inden 2004 findes fælles fodslag og kampvilje.

Slut med blind tillid til de kommunale arbejdsgivere. De ser ikke skolens virkelighed og behov, fordi de har øjnene fast rettet mod bundliniens tal.

Niels Kaslov

Kokkedal