Efter at have læst lederen i Folkeskolen nummer 41 og resolutionen om integration fra lærernes kongres må jeg skuffende konstatere, at DLF vælger strudsepolitikken ved ikke at ville se problemerne med de fremmedsprogede i skolen i øjnene. Der tages afstand fra 'politisk ekstremisme', og så nævnes Dansk Folkeparti. Hvorfor nævner DLF dog ikke, at der er uhyggeligt relevante eksempler på fanatisk ekstremisme fra indvandreres side, som oven i købet terroriserer skolemiljøet. 'Vi er så skidebange for at blive kaldt racister', sagde en skoleinspektør på Nørrebro i København for nylig til en avis. Og årsagen er indvandrerne og frygten for at blive kaldt racist. Danske børn trues på københavnske skoler, fordi de går med kors om halsen. De kaldes 'danskersvin' og 'svinekødsædere'. Og lærerne tør ikke gøre noget. Skolebestyrelsesformand Kåre Bluitgen fra Nørrebro siger ligefrem, at problemerne underdrives i pressen.

Og hvad skete der så på kongressen? Der var en 'engageret' og 'nuanceret' debat, der endte med en enstemmig vedtagelse blandt de 310 delegerede. Ingen stemte imod. Ingen undlod at stemme. Alle stemte for.

Kan vi tage det alvorligt? Hvordan kan en debat være 'nuanceret', når alle stemmer for? Det lugter mere af en sovjetisk kommunistisk kongres under Stalin, hvor alle engageret applauderer ledelsens resolutioner. Var der ingen lærere fra Nørrebro til stede? Eller var de så 'skidebange', at de ikke turde sige deres mening?

I resolutionen står, at 'skolen skal vise respekt for den enkelte families sprog, værdier og ret til valg af livsformer og dermed bidrage til, at den danske kultur åbner sig for kvaliteten i andre kulturer'.

Lutter intetsigende fraser. Og det ved hver enkelt lærer i folkeskolen, der har arbejdet med fremmedsprogede i klasserne, udmærket godt. Hvorfor griber DLF dog ikke om nældens rod og forsøger at trække grænsen, ganske konkret, for hvad vi vil acceptere i Danmark. Hvad med unge pigers pligt til at bære slør? Er det respekt for livsformer? Eller er det ikke snarere faderens ret til at undertrykke sine pigebørn? Er der ingen rødstrømper blandt lærerne, der kan forarges over kvindeundertrykkelsen blandt indvandrere?

Dansk Folkeparti vil gerne ind i en konstruktiv debat med DLF om folkeskolen. Som parti er vi villige til at bruge flere midler på skolen. Og vi har forudset og omtalt mange af de problemer, som skolen står over for med de fremmedsprogede, mange år før det blev bredt debatteret. Vi har vores vælgere i byområder med mange indvandrere. Og vi er så vant til at høre tåbeligheder sagt om Dansk Folkeparti, at vi ikke lader os afskrække af en tåbelig leder i Folkeskolen. Vi tror i forvejen ikke på, hvad 310 mennesker enstemmigt vedtager på en kongres. Hvis da bare én havde stemt imod, var der noget at diskutere!

Pia Kjærsgaard

formand for Dansk Folkeparti

Svar

Man ser det, man gerne vil se. Den enstemmige vedtagelse af DLF's resolution om folkeskolens arbejde med integration var, som det fremgik af folkeskolens referat, et resultat af det arbejdende folkestyre. Efter en nuanceret debat, hvor man lyttede til hinandens argumenter, blev der foreslået en række ændringer. Det betød, at man kunne enes om det væsentlige.

Det handlede lederen om.

Thorkild Thejsen

chefredaktør