Elevernes egen ombudsfrau

For to år siden fik eleverne i Hamburg efter store elevdemonstrationer deres krav opfyldt om at få en uafhængig tillidsperson

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ondskabsfuld ironi mod udvalgte elever, svær alkoholisme hos lærere og brud på brevhemmeligheden. 43 gange kontaktede skoleelever i Hamburg sidste år deres ombudskvinde for at få hjælp til at løse problemer og konflikter med lærere eller skoleledelser.

Det fremgår af den årsrapport, 'ombudsfrau' Barbara Beutner i Hamburg fremlagde i år.

Sagerne er formentlig bare isbjergets top - nedenunder gemmer der sig et langt højere tal af overgreb mod elever og tilsidesættelse af deres rettigheder, mener Barbara Beutner.

'Men egentlig er tallet uvigtigt - hver eneste sag har sin egen dramatik'.

Ombudskvindens opgave er at være formidler under konflikter. Sammen med eleverne forsøger hun at finde løsninger på deres problemer med skole eller lærere.

'For mig er det vigtigt, at elevernes sociale kompetence bliver brugt. Sammen analyserer vi konflikten og finder ud af, hvordan den kan løses'.

Barbara Beutner er faktisk gladest, hvis hun ikke behøver at møde op på skolen og deltage aktivt i løsningen af konflikten.

'Så er den lettere at bilægge, fordi trangen til retfærdiggørelse ikke opstår hos skoleinspektøren eller læreren - der er ikke noget indtryk af, at eleverne 'har klaget'. Jeg tager kun ud på skolen, hvis eleverne ikke selv kan løse konflikten'.

I det forløbne år behøvede Barbara Beutner slet ikke være til stede på skolerne, når konflikterne skulle løses. Året før måtte hun af sted i tre tilfælde.

'Jeg fremlagde problemerne og spurgte, hvordan læreren eller skoleledelsen ville løse dem, set fra deres side'.

Hvordan blev du modtaget?

'Med stor distance. Samtalerne var meget svære, fordi lærerne og skoleinspektørerne hurtigt gik i forsvarsposition, og deres selvretfærdiggørelse skærpede konflikten. Man beskyldte mig også for at være enøjet, men jeg forsøger netop på aldrig at tage parti; jeg tager udgangspunkt i de gældende regler og bringer elevernes følelser ind'.

'Det er blevet tydeligt for mig, at myndighederne ensidigt har reguleret spørgsmål om 'magt og afhængighed' til fordel for lærerne. Selvom lærere og skoleinspektører tilsyneladende er meget lydhøre, overvejer mange elever nøje, om de tør rejse deres kritik - og dermed indlade sig på en konflikt'.

Flere giver op

Ifølge Barbara Beutner frygter eleverne, at de bliver straffet med dårlige karakterer. Det viser sig i de tilbagemeldinger, hun får; flere giver op, når de møder modstand.

'Da jeg skrev den anden årsrapport, slog det mig, at resignationen blandt eleverne er stigende. De mener ikke, at det kan betale sig at kritisere, og dét er forfærdeligt, synes jeg: Vi ønsker at fremme civil courage - at enhver rejser sig og forsvarer sin sidekammerat, én for alle. Men tilfældene på skolerne viser ofte, at eleverne hæmmes i at forsvare deres interesser'.

'Det har glædet mig meget at se, at eleverne har en klar retfærdighedsfølelse, og at især de ældre klasser er så gode til at formulere sig, at de næsten er lærerne overlegne'.

Hun giver et eksempel:

En niårig skoledreng var ked af, at hans lærer indsatte ham som oppasser for klassen, når den var overladt til sig selv, bare fordi han var klasserepræsentant.

Den opgave brød han sig ikke om, fortalte han sin mor. Moren ringede til Barbara Beutner for at høre, om en klasserepræsentant virkelig skal fungere som oppasser. Barbara Beutner bad om selv at tale med drengen.

'Jeg talte med ham om, hvad han skulle fortælle sin lærer; hvorfor han ikke ville passe på sine klassekammerater. Tre måneder senere ringede moren til mig og sagde, at drengens samtale med læreren var gået godt'.

I det forløbne år fik Barbara Beutner i alt fire klager fra klasserepræsentanter, der ikke ønskede at være oppassere.

'Skoleforvaltningen mener, at sådan noget kan forekomme, men eleverne kritiserer den konflikt, klasserepræsentanter bliver bragt i. Rollen som oppasser giver dem en magtposition, som slet ikke tilkommer dem, og den presser dem samtidig ind i en loyalitetskonflikt i forhold til deres kammerater, en konflikt, de ikke kan magte'.

Detaljer om ombudskvindens sager kan man ikke lokke ud af Barbara Beutner - af hensyn til de involverede. Årsrapporterne skal ikke fungere som gabestok, lærerne og skolerne har krav på anonymitet. Alligevel er hendes rapporter omstridte.

'Jeg kunne få det indtryk, at skoleforvaltningen går op i, om skolerne fremstår i et godt lys. Der bliver gjort et stort arbejde dér, mener forvaltningen, og man anfører, at mine rapporter ikke er repræsentative. Forvaltningen er måske bange for skolernes omdømme, men hvad er egentlig vigtigst - elevernes følelser eller lærernes?'

Konstruktive krav

Egentlig burde skoleforvaltningen også have vidst, at man ikke ville få det let med Barbara Beutner. Siden hendes sønner begyndte i skolen i starten af 80'erne, har hun via forældrerådet blandet sig en del i byens skolepolitik.

'Jeg var altså kendt - men ikke som myndighedernes elskede barn. Jeg argumenterede mod dem, men med tiden opstod der dog en vis respekt mellem os, for jeg var konstruktiv og stillede ikke bare krav'.

Barbara Beutner tiltrådte som ombudskvinde i 1999. At hun forlangte at arbejde uden løn, kom komplet bag på skoleforvaltningen.

'Det stod lysende klart for mig, at jeg skulle være helt uafhængig.

Netop fordi jeg arbejder her i informationscenteret under skoleforvaltningen, kan jeg kun fungere, hvis jeg har en ulønnet tillidspost. Det er ganske logisk, men mange kunne ikke forstå det'.

'Hvis myndighederne udelukkende forstår mig som én, der skal holde deres ryg fri, står jeg ikke til rådighed. Jeg er ikke en tjenesteydelse, som skal gøre livet lettere for myndighederne: Jeg er til for eleverne, og som ombudskvinde skal jeg have ret til selv at definere mit arbejde og udforme mine årsrapporter, som jeg finder rigtigst. Det skal jeg ikke lade mig diktere', siger Barbara Beutner.-Torsten Weper er freelancejournalist

'Klasselæreren forventede, at klasserepræsentanten fortalte om kammeraternes fritidsliv'

'Lærere var ikke enige i klasserepræsentanternes forslag til løsning af konflikter og latterliggjorde dem i klasserne'

'Alkoholisme hos lærere påvirkede undervisningens indhold og forløb'

'Selvom skoleledelse og lærerkollegium var klar over kollegernes misbrug, blev henvendelser fra eleverne overhørt'

'Post til elevråd blev åbnet af skoleledelser, og i flere tilfælde blev det komplette indhold ikke givet videre'

'Skoleledelse og lærere blandede sig i valg af elevrådsformænd, kandidater blev forhindret i at forberede valgene'

Uddrag af ombudskvindens rapport fra 2001

Ombudskvinden

Barbara Beutner arbejder med forældrerådgivning under skoleforvaltningen og har fungeret som ombudskvinde i Hamburg i godt to år. Udnævnelsen af ombudskvinden skete efter store elevdemonstrationer mod økonomiske nedskæringer i 1998. Demonstrationerne førte til samtaler mellem skoleforvaltning, lærere, elever og forældre ved 'det runde bord', her fremførte eleverne deres ønske om en uafhængig tillidsperson. Hamburg er den eneste tyske delstat med en ombudsfunktion for elever.