Folkeskolens leder:

Det vigtigste

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anni Herfort: 'Kampen mod religiøs og politisk ekstremisme begynder i klasseværelset'.

Holger Jacobsen, Kolding: 'Det vigtigste spørgsmål i den tid, vi lever i'.

Bjarne Krogh, Aalborg: 'Det vigtigste emne på denne kongres'.

Tre citater fra Danmarks Lærerforenings kongres i sidste uge. Det første er fra formandens mundtlige beretning, og de to næste er fra diskussionen om folkeskolens arbejde med integration af børn fra etniske minoriteter.

Debatten var engageret og nuanceret, og den sluttede med en enstemmig vedtagelse. Ingen af de 310 delegerede stemte imod, og ingen undlod at stemme. Signalet er krystalklart: Folkeskolens børnehaveklasseledere, lærere, ledere tager kampen mod religiøs og politisk ekstremisme alvorligt og tager arbejdet med integrationen på sig. Folkeskolen er for alle - uanset national og etnisk baggrund. Folkeskolen skal formidle dansk kultur, samtidig med at den kulturelle mangfoldighed skal bruges positivt. Derfor skal undervisningen i form og indhold bidrage til, at eleverne lærer at forstå værdien af fællesskabet og af kulturforskelle.

Kongresdebatten og den enstemmige vedtagelse fandt sted, stort set samtidig med at Dansk Folkepartis leder fra Folketingets talerstol erklærede krig mod islam.

De øvrige partier har ansvaret for at bevise, at grundloven skal tages alvorligt. Og kan tages alvorligt i hverdagen. Bevise, at friheden og fællesskabet er for alle.

-th

Læs side 6

Folkeskolen tager kampen mod religiøs og politisk ekstremisme alvorligt