Debat

Store pensionsforskelle

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et vigtigt emne i den kommende overenskomstforhandling må absolut være at bruge overenskomstmidler til at rette op på den katastrofe, som en opsparing i Lærernes Pension er for de overenskomstansatte.

Jeg vil efterfølgende sammenligne en tjenestemands pension med en overenskomstansat lærers. Begge afslutter deres virke i folkeskolen på løntrin 40, og begge går på pension som 65-årige.

En overenskomstansat:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ved 40 års anciennitet: 120.000 kroner per år svarende til 10.000 kroner per måned.

Ved 37 års anciennitet: 94.000 kroner per år svarende til 7.833 kroner per måned.

Ved 35 års anciennitet: 81.000 kroner per år svarende til 6.750 kroner per måned.

Tjenestemand:

Ved 40 års anciennitet: 165.000 kroner per år svarende til 13.750 kroner per måned.

Ved 37 års anciennitet: 157.000 kroner per år svarende til 13.083 kroner per måned.

Ved 35 års anciennitet: 140.000 kroner per år svarende til 11.666 kroner per måned.

Kilde: Folkeskolen, 23. august 2001.

'Opsparing' til pension per måned (37 gange 12) lig med 444 måneders 'opsparing' i hele det aktive arbejdsliv.

Tjenestemanden: 353 kroner om måneden

Overenskomstansat: 211 kroner om måneden

Altså en forskel i opsparing på 142 kroner hver eneste måned i hele arbejdslivet.

Da vi blev kommunalansatte i 1993, kunne vi have tilsluttet os Den Kommunale Pensionskasse. Der er mange pensionskasser, der er tilknyttet Den Kommunale Pensionskasse. Så havde tallene set helt anderledes ud, så kunne de overenskomstansatte ligefrem have fået mere i pension end tjenestemændene. Prøv at se nedenstående eksempel. To personer ansat i Stenlille Kommune begge på løntrin 42, pensionsalder 65 år:

Overenskomstansat: 22.466 kroner per måned i pension.

Tjenestemand: 14.002 kroner per måned i pension.

Forskel: 8.464 kroner per måned.

Kilde: 'Kommunalbladet', 11. januar 2001.

Dette skal være en opfordring til en faseopdelt opretning af pensionsproblemet:

Gruppen af overenskomstansatte skal have deres pension rettet op, så pensionen kommer på højde med tjenestemændenes.

Samtlige overenskomstansatte skal have ret til at placere deres pensionsopsparing, hvor de vil, det vil sige, hvor de giver mest afkast.

Samtlige læreres pensionsforhold skal forbedres, tjenestemændenes er heller ikke for gode, en tjenestemand kan højst få 53 procent af sin slutløn i pension.

Vi overenskomstansatte lærere må påvirke vores fagforening til at bruge mange kræfter på at rette op på disse skæve forhold. Vil de ikke det, så må vi i det mindste have lov til at flytte vores pensionsopsparing til en pensionskasse, der duer. I den kommende overenskomstforhandling er arbejdstidsaftalen ikke til forhandling, så kunne vi måske bruge kræfterne her. Der er mange tjenestemænd i vores styrelse både centralt og lokalt, så vi skal nok råbe højt for at råbe dem op.

Preben Bendt

Odense