Blog
1   19

Mette Vedsø - var en hel fredagsmesse værd!

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mette Vedsø fik Skriverprisen 2019. Det fik arrigskaben over forholdene omkring BogForums åbning til at fordufte for en stund. Glæden over Vedsø holder, akkurat som irritationen over BellaCenters arrogance over for de besøgende.

Hvert år glæder jeg mig til at komme på BogForum for at møde mennesker, der har samme glæde ved litteratur og sprog, som jeg har. Og de seneste år har jeg glæder mig over, at bogmessen er flyttet fra charmerende, men særdeles trange Forum til det større BellaCenter. 

De har åbenbart succes, for de bygger om, så adgangsforholdene er ændret. Det står på hjemmesiden, men ikke med flammeskrift, og den skiltning, der er på stedet er ikke opfundet af nogle, der er et publikum venligt stemt. 

Når man så endelig har fundet ud af, hvor indgangen er, skal man stå i en allenlang kø på fortovet op forbi BellaSky-hotellet, og når man endelig når frem gennem indgangsdøren er der få gates, som det vist hedder i det arrogante arrangørsprog. Og de ansatte er sat på uriasposter, når nogle kommer med ufundstændige adgangskort, så alt går i stå. 

Jeg - og dem jeg stod sammen med - missede kun to arrangementer på grund af ventetiden. 

Artiklen fortsætter under banneret

Der var vrede i luften, og den kom til udtryk fra adskillige, hvoraf nogle foreslog at flytte bogmessen til Herning, hvor de tilsyneladende ved, hvad service er. 

Indenfor var de, der havde aflyst arrangementer på grund af tilhørere, der ikke nåede frem, heller ikke i humør til at skjule deres utilfredshed med den modtagelse, BelleCenter bød gæsterne på.

Når man så vandrer rundt og passer sine møder, kan man fortrænge irritationen en kende, men der skal ikke mange bemærkninger til, for den popper op igen. 

Derfor var det vederkvægende at se Skriverprisen gå til Mette Vedsø, der leverer høj litterær kvalitet til alle børne- og ungdomslitteraturens aldersgrupper. Hun fik prisen for letlæsningsserien om Kaj - og hvor er det passende, at det lige blev den og hende. Ikke siden Leif Esper Andersens Ditte-bøger har en forfatter skabt så nuancerede følelser og stemninger ved hjælp af så lavt LIX-tal. Det er ganske enkelt en præstation.

Se, prisen til Mette Vedsø betød, at irritationen og vreden forduftede - og til min fryd fik jeg fortalt af Færøernes sikre forlægger, Niels jakup Thomsen, at Mette Vedsøs Hest, Horse, Pferd, Cheval skal oversættes til færøsk. 

Til lykke, Mette Vedsø! Til lykke, danske begynderlæsere! (Og til lykke, Færøerne).

Men da jeg forlod BogForum sidst på fredagen besluttede jeg mig for- for første gang i mange år - at droppe lørdag og søndag. Irritationen over stedets manglende blik for de besøgende blev atter vakt til live, da det også var vanskeligt at finde udgangen. 

ps. Jeg håber, at BellaCenter får en evaluering, der gør dem hede om ørerne, for ellers var det måske alligevel ingen dårlig idé at flytte messen over på heden.  

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.999 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen