Mænd flygter fra folkeskolen. Skoler aflyser for mange timer. Små elever ved ikke nok om naturvidenskab. Skolen svigter de stærke elever. Læseplanerne er urealistiske. Forældre er tilfredse med skolen.

Man behøver ikke dyrekøbte analyser for at illustrere det krydspres, skolelederne skal fungere i til daglig. Man kan nøjes med et udpluk af avisoverskrifter, og det gjorde konsulent Steen Egholm i et indlæg på en DLF-temadag i Odense om lederens rolle i skoleudviklingen.

'Om vi kan lide det eller ej, så giver overskrifterne et billede af vores virkelighed', sagde Steen Egholm. Han har selv en fortid som skoleleder gennem seks år på henholdsvis Vindinge Skole ved Roskilde og Strandgårdskolen i Ishøj. På temadagen øste han af de erfaringer, han har gjort sig med jobbet.

'For at kunne trives måtte jeg se virkeligheden i øjnene, og så opdagede jeg, at forandring er vedvarende. Derfor skal man have fokus på sit eget ståsted, så man kan finde ind i en bevægelse med en acceptabel utryghed', sagde Steen Egholm, der blandt andet indså, at han ikke kunne leve op til lærernes krav om en synlig leder.

'Når forandringerne bliver ved, kan det ikke lade sig gøre, at alle lærere ser lederen hver dag. Derfor tyvstjal jeg et udsagn fra en kollega i Albertslund, nemlig at ledelsen skal være tydelig. Lærerne skal vide, hvor de har deres leder, og hvor skolen er på vej hen, men de kan ikke regne med at se ham hver eneste dag'.

Lederen er på forkant

Det er Steen Egholms erfaring, at mange skoleledere helst vil vente med at sætte udviklingsprojekter i gang, til de har hørt, hvad politikere og forvaltning mener. Egholms temperament er lige modsat.

'Lederen skal gøre sig mere end aktiv og foregribe udviklingen. Hvis vi går i gang med et udviklingsprojekt på min skole, så kan politikerne trække på vores erfaringer, når de skal beslutte sig for, hvad der skal ske i det samlede skolevæsen. Det har jeg fået tæsk for indimellem, men også gode oplevelser. Den udvikling, lærerne og skoleledelsen selv skaber, er ofte mere spændende end krav og ønsker udefra', fortalte Steen Egholm.

En del af udviklingen bliver skabt, når lærere lærer af hinanden.

'Den største læring sker via arbejdet i hverdagen, for eksempel når en lærer siger: 'Jeg havde en dårlig oplevelse med en elev'. Fint, lad os tale om det og lære af det'.

Steen Egholm trak teamsamarbejdet frem som et godt forum for den slags diskussioner, men alt for mange sætter lighedstegn mellem en arbejdsgruppe og et team, og det er et problem. For der er forskel. Mens arbejdsgruppen skal løse en konkret opgave, for eksempel at lave et nyt skole-hjem-blad, så er deltagerne i et team nødt til også at interessere sig for relationerne mellem hinanden.

'Det betyder ikke, at de skal 'komme hinanden ved', men at de skal forholde sig kærligt-kritisk til hinanden, så de udnytter hinandens resurser', sagde Steen Egholm.

Ledere træder i karakter

Også skolens ledere skal finde ind i et samarbejde, hvor de kan lære af hinanden. De skal træde i karakter.

'Som leder bliver man konstant målt og vejet. Så hvis man ønsker, at alle lærere skal tilhøre et team, og man ikke selv fungerer i sit ledelsesteam, så affotograferer lærerne det straks - nøjagtig som eleverne opdager det, hvis deres lærere ikke samarbejder'.

Ligesom det kan være svært for lærerne at finde ind i et samarbejde, så kan lederne også have problemer med det. Steen Egholm har selv haft følelsen af at være den, der vidste bedst, når en opgave skulle løses. Derfor har han været nødt til at tie stille, for at andre kunne komme til orde.

'Ligesom enelæreren er død, så er enelederen det også, for man kan ikke selv rumme hele skolens behov for ledelse inde i hovedet. Derfor må man coache og sparre med sin lederkolleger'.

Det handler om at give sig selv flere muligheder for at handle.

'Jeg er for eksempel selv ekstremt sårbar, hvis jeg er på vej til et møde, hvor der er et kritisk punkt på dagsordenen, og jeg kun har udtænkt ét forslag til, hvordan vi kan løse problemet. For hvis mødet bevæger sig i en anden retning, end jeg har tænkt mig, tør jeg så give mig for andres forslag?'

Idealet er, at lederen har flere forslag at vælge imellem.

'Jeg skal selvfølgelig stå inde for dem alle sammen, for det kan godt være, at valget ikke falder på lige netop det forslag, jeg mener vil være det bedste. Til gengæld har jeg levet op til kravet om at gå i dialog og være fleksibel. En stærk leder er ikke én, der vil bestemme enerådigt. Det er én, der har skabt sig flere muligheder for at handle', sagde Steen Egholm.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Den største læring sker via arbejdet i hverdagen, for eksempel når en lærer siger: 'Jeg havde en dårlig oplevelse med en elev'. Fint, lad os tale om det og lære af det