Der er hverken økonomiske eller pædagogiske argumenter for at dumpe skoleelever og lade dem gå et år om. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, som to forskere fra universitetet i Liège, Belgien, har foretaget for EU-Kommissionen.

'Skolesystemer, som dumper elever, er ikke effektive. Pengene kan for det første bruges bedre, og for det andet har vi konstateret, at de elever, som går et år om, ikke indhenter noget. De dumpede elever fortsætter med at dumpe, så det har ingen effekt', siger Marc Demeuse, en af de to forskere bag undersøgelsen.

Han mener, at undervisningsministerierne i lande, hvor lærere kan dumpe elever, bruger mange penge på 'spildte' skoleår. Den udgift har de nordeuropæiske ministre ikke.

'For slet ikke at tale om eleverne, der mister deres kammerater og pludselig bliver stemplet som dårlige elever', siger han.

Belgien har taget konsekvensen af undersøgelsen, som er tre år gammel. Elever i de belgiske skoler vil fra 2005 kun kunne dumpe to gange - efter det, der svarer til anden klasse, og igen efter det, der svarer til syvende klasse. I dag kan belgiske lærere dumpe en elev ved afslutningen af hvert skoleår.

Det er netop den effekt, EU-Kommissionen efterlyser:

'Der er ingen pædagogiske argumenter for at dumpe elever. Kun tradition. Hvis det ikke har effekt at dumpe, så skulle man måske lade være, fordi det er dyrt for statskasserne og synd for børnene', siger Anders Hingel, der er kontorchef i Kommissionens generaldirektorat med ansvar for udvikling af uddannelsespolitik.

Hingel mener, det er sundt, at skolesystemerne bliver sat over for analyser, der viser, at de langt hen ad vejen er indrettet på baggrund af valg og traditioner. Han understreger, at det er fuldstændig op til de enkelte landes undervisningsministre, om de vil ændre deres skolesystemer. Kommissionen har ifølge EU-traktaten ingen indflydelse på uddannelsers indhold eller struktur.

Undersøgelsen af skolesystemernes effektivitet er blevet til ved at sammenligne tal og undersøgelser fra de enkelte europæiske lande.

'Vi har for eksempel konstateret, at det ikke ser ud til at være en god idé at liberalisere', siger Marc Demeuse om flere landes beslutning om at indføre frit skolevalg.

'Der bliver stort set altid en større forskel mellem rig og fattig. Samtidig er der en tendens til, at de bedste lærere følger de bedste elever, som så bliver bedre. Det er en ond cirkel, som er svær at bryde'. Han skriver i undersøgelsen: 'Heterogene klasser er ikke skadelig for eliten. Men de svageste børn har fordel af at blive undervist i heterogene klasser'.

Det er ikke påvist, om homogene klasser gennemsnitligt er bedre rent fagligt end heterogene klasser, skriver forskerne.

tea