DLF har ikke planer om hverken at afskaffe julen eller forlange, at alle lærere tropper op i stadstøjet på ramadanens sidste dag.

Det indtryk kunne man ellers godt få ud af det, pressen har skrevet om det 12 sider lange kongresoplæg 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund'.

Langt de fleste journalister, lederskribenter og kommentatorer har koncentreret sig om de ti linier nederst på side syv og øverst på side otte, hvor DLF foreslår, at kristendomskundskab skifter navn til religion, gøres obligatorisk og i større udstrækning inddrager andre religioner og livsanskuelser - også på de lave klassetrin.

'Eleverne skal fortsat undervises i livsfilosofiske og etiske spørgsmål, bibelske fortællinger, kristendommen og ikke-kristne religioner. Men hvis vi kalder faget ved dets rette navn, religion, og giver lærerne frihed til at tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger, gør vi det tydeligt for folk fra andre kulturer, at undervisningen i den danske folkeskole ikke er forkyndende, heller ikke i det fag', siger Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i DLF.

Det er vigtigt for kulturmødet, at alle elever deltager i samtalerne om livssyn og religion, mener han. Men det er kun en meget lille del af oplægget. Hovedbudskabet er, at folkeskolen er for alle uanset elevernes oprindelige nationalitet. Baggrunden for oplægget er, at næsten hver tiende elev nu er af en anden etnisk oprindelse end dansk.

'Hvis det skal lykkes at opbygge et fællesskab for alle, må danskere fra flertalskulturen åbne sig, mens nogle 'nye' danskere må tage afsked med de dele af deres kultur, der ikke er til at forene med grundlæggende principper i et demokratisk dansk samfund', hedder det i oplægget. Det drejer sig om principper som ligeværd, gensidig respekt, ligestilling mellem kønnene og demokrati.

'Der er naturligvis ikke tale om, at vi skal lave om på alle vores traditioner, og det skal de tosprogede heller ikke. Det ligger i ordet integration, at vi skal kunne gå i dialog om vores kulturer. Det kræver, at begge parter med åbent sind prøver at forstå hinanden. Folkeskolen skal bruges aktivt i kulturmødet, men kan naturligvis kun klare sin begrænsede del af integrationen', siger Jørgen Stampe.

Et eksempel på, hvordan man kan gøre nogle af de forskellige traditioner synlige, er fra en skole med mange muslimske elever. Her aftalte lærere og elever et år, at de blandt andet ville fejre ramadanens sidste dag ved at møde op i fint tøj. Med i aftalen var, at alle elever, altså også de muslimske, deltog i et julearrangement i en dansk folkekirke.

'Jeg siger bestemt ikke, at andre skoler skal gøre det på samme måde. Det må man finde ud af lokalt. Men for alle elever gælder det, at de gerne vil ses, og at det bidrager til deres kompetenceudvikling at få et ordentligt indblik i andre kulturer. Og den kulturelle mangfoldighed ligger jo mange steder lige foran næsen af os. Det skal skolen selvfølgelig bruge. Men integration i skolen kræver altså også mere kontante resurser', siger Jørgen Stampe.

Flere penge til integration

Ifølge oplægget skal undervisning af tosprogede elever opprioriteres i lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Desuden skal kommunerne ansætte flere tosprogede lærere for at afspejle sammensætningen i befolkningen.

Alle tosprogede børn, der har behov for det, skal have tilbud om tidlig sprogstimulering, modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog. Og alle skoler med tosprogede elever skal have adgang til tidssvarende undervisningsmaterialer, ikke mindst til seksual- og ligestillingsundervisningen.

Skoler med mange tosprogede elever skal i det hele taget have ekstra resurser til at løfte opgaven.

'Regeringen og Folketinget må sikre, at kommunerne får de midler, der skal til for at løse opgaven med integration. Og kommunerne må have en klar politik for, hvordan de vil bære sig ad, og hvordan de vil sikre, at skolerne får den nødvendige økonomi og viden', siger Jørgen Stampe.

stan