Den ene har lyst hår, den anden er knaldsorthåret. Den ene er pæredansk, den anden er født i Iran og kom hertil som treårig. De hedder henholdsvis Jonas Strandmark Rasmussen og Shahab Milani.

De to klassekammerater fra 8.c på Hasle Skole i Århus er bedste venner. De spiller basketball og computer sammen, de lejer film sammen, og de kommer i hinandens hjem. Kort sagt - de opfører sig, som 14-årige nu gør.

'Vi kan godt lide hinanden', lyder Jonas Strandmarks simple forklaring på, hvorfor de to er blevet venner.

Shahab Milani uddyber:

'Jonas er sød over for mig, og det er hans forældre også. Jeg kan stole på ham, hvis jeg har et problem, jeg gerne vil snakke med ham om'.

'Shahab er også god at snakke med, både alvorligt og når vi skal pjatte. Og så er han ærlig', supplerer Jonas Strandmark.

De to har kendt hinanden siden 1. klasse, og selv om de ikke opfatter hinanden som henholdsvis dansker og iraner, synes de alligevel, at de har stor glæde af hinandens kulturer.

'Jeg havde aldrig lært så meget om muslimer, hvis ikke jeg havde kendt Shahab og de andre tosprogede elever i klassen. Alle de udlændinge, jeg kender, er søde og rare og nede på jorden, så jeg er ikke bange for det, aviserne skriver om indvandrere', siger Jonas Strandmark.

Shahab Milani peger på en afgørende forskel mellem at have en dansk og en flerkulturel kammerat.

'Når jeg er sammen med mine tosprogede venner, er vi altid ude. Vi spiller fodbold eller basketball, og når vi skal spise, går vi hjem hver for sig og mødes så igen bagefter. Men når jeg er sammen med Jonas, tager vi for det meste hjem til hinanden. På den måde kommer jeg til at se, hvordan en dansk familie spiser, snakker og lever sammen'.

Bedst med en blanding

Men det kan også blive for dansk. I 4. klasse gik Shahab Milani på privatskole, hvor han var den eneste tosprogede elev.

'Det var ikke til at holde ud, så mine forældre flyttede mig tilbage igen. Jeg gad heller ikke gå på en skole, hvor der kun er tosprogede. Det ville mine forældre heller ikke have, for vi bor i Danmark, og så skal jeg også være sammen med danske børn', siger han og erklærer sig enig i forældrenes synspunkt.

'Det betyder meget, at vi er en blanding af danske og tosprogede elever, for så har vi ikke den samme mening. Det så vi, da vi diskuterede terroraktionen i USA', siger Shahab Milani.

'Nu må du ikke tro, han synes, det er godt, det der er sket', bryder Jonas Strandmark ind.

'Nej, det er ikke godt, at så mange er døde. Men jeg kender nogle, der synes, det er i orden, og det ville vi nok let kunne blive enige om, hvis alle elever på skolen havde været tosprogede', siger Shahab Milani.

Læreren kender koranen

De to drenge er enige om mangt og meget. Blandt andet har de begge dyb respekt for deres klasselærer, Karsten Østergaard Kristensen.

'Han er en god lærer, for han ved, at vi har forskellige kulturer, og han er god til at drage sammenligninger og til at spørge os tosprogede, hvordan vi ser på tingene. De ældre lærere forstår os ikke så godt som Karsten', siger Shahab Milani.

Jonas Strandmark er glad for, at han har lært den muslimske tro godt at kende.

'Den er lige så vigtig som den kristne, for så ved man, at der ikke står nogen steder, at muslimer skal dræbe alt, der ikke er muslimsk. Hvis flere danskere vidste det, ville de ikke være så bange', mener Jonas Strandmark og ryster på hovedet af de fordomme, der hersker over for indvandrere.

'Jeg bliver ked af det, når jeg hører danskere sige, at indvandrere skal smides hjem. De har garanteret kun læst overskrifter i aviserne og aldrig talt med nogle af dem. Men der er ingen grund til at være bange for dem, bare fordi de har sort hår'.

De to drenge fremhæver også, at deres klasselærer har læst koranen, og at han accepterer ramadanen.

'Han spiser ikke foran os, for så ville vi få sværere ved at overholde fasten. Det gør de andre i klassen heller ikke', lyder det anerkendende fra Shahab Milani.

Han understreger, at det er vigtigt, at han også lærer kristendommen at kende.

'Jeg skal have en uddannelse og et arbejde i Danmark, så jeg skal kende den kristne historie, for så kan jeg bedre være med i diskussioner med danskerne', siger Shahab Milani.

stan