Debat

Trygt skoleliv - også for lærerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis en lærer i dag kommer til skade på sit arbejde, fordi hun sammen med en kollega vil fastholde et aggressivt barn og efterfølgende får smerter i lænden, er det langtfra sikkert, at hun kan få det anerkendt som en arbejdsskade. Som reglerne er i dag, vil hun sandsynligvis få afslag med den begrundelse, at 'der ikke skete noget usædvanligt i forbindelse med håndteringen af eleven' - og at skaden derudover ikke kan anerkendes som en kortvarig skadelig påvirkning, da 'påvirkningen som udgangspunkt ikke har varet tre-fire timer'. Det er ikke rimeligt - og det vil vi nu ændre på.

Inden jul vil jeg fremsætte et lovforslag til reform af arbejdsskadesikringsloven. Reformen skal sikre, at langt flere kan få anerkendt deres skader og dermed få udbetalt erstatning. Konkret vil det betyde, at læreren, der har fået lændesmerter, vil kunne få anerkendt det som en arbejdsskade.

Ligeledes vil en pædagog, der for eksempel kommer til skade med armen, fordi et barn pludselig hopper op og foretager en uovervejet handling, kunne få erstatning. Det kan hun heller ikke i dag, hvor hendes sag kan blive afvist med henvisning til, 'at det var, hvad en erfaren pædagog med rimelighed må anses for at være forberedt på'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Reformen skal således sikre, at langt flere kan få anerkendt deres skader. Det nytter jo ikke, at folk, der åbenlyst har været ude for en ulykke på deres arbejde, ikke kan få erstatning.

Med reformen skal vi derudover have ændret nogle af reglerne for de skader, der regnes for erhvervssygdomme - hvilket blandt andet omfatter nedslidningsskader. Jeg tror, vi i dag er for lang tid om at anerkende nye erhvervssygdomme, når de opstår.

Endelig skal vi med reformen have ændret sagsbehandlingstiden. Vi ser desværre eksempler på helt urimeligt lange sagsbehandlingstider på op til 13-15-17 år. Personer, der tilbage i 1980'erne fik afvist deres ansøgning om erstatning, har først nu været igennem hele ankesystemet og domstolene - og først herpå fået medhold.

Så lange sagsbehandlingstider er der ingen, der kan være tjent med. Det har store menneskelige omkostninger at være i venteposition så længe. Derfor skal vi have forenklet reglerne og forbedret sagsbehandlingen, sådan at de rigtige afgørelser bliver truffet fra starten, og sagsbehandlingstiden dermed kan blive nedbragt betydeligt. Samtidig vil jeg ikke acceptere, at der slækkes på borgernes retssikkerhed - og derfor skal man selvfølgelig fortsat have mulighed for at anke en afgørelse, man ikke er tilfreds med.

Idéen med en arbejdsskadeforsikring er, at man skal kunne vide sig sikker på hjælp, hvis uheldet er ude, og man kommer til skade på sit arbejde. Det skal vi arbejde for - og derfor skal vi med reformen skabe et fintmasket sikkerhedsnet. Det er en afgørende forudsætning for et trygt arbejdsliv - også for lærerne i folkeskolen.

Henrik Dam Kristensen

socialminister