Debat

Tidlig engelsk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter at have læst lederen i Folkeskolen nummer 36 sidder jeg med en følelse af ikke at kunne finde nogen begrundelse for, at danske elever først skal lære engelsk fra 4. klasse. Jeg har i øjeblikket orlov fra jobbet som lærer og befinder mig i Oman. Mine børn går i amerikansk skole her, og det er naturligvis med det udgangspunkt, jeg betragter debatten. Jeg ville ønske, at mine børn havde haft engelsk fra 1. klasse, og når jeg sammenligner med børn fra andre ikke-engelsktalende lande, ser det ud til, at vi er et af de eneste lande, der ikke lærer vores børn engelsk tidligt i deres skoleforløb. Selv svenskerne lærer deres børn engelsk fra 1. klasse.

Nu skal alle danske børn ikke lære engelsk, fordi mine børn, og andre i samme situation, manglede det, men fordi det er en udfordring for dem.

Jeg bliver trist ved den holdning, der skinner igennem i lederen. Her fra udlandet kunne den kaldes typisk dansk. Mistroen til, at børn nok ikke magter det, måske tager de skade. I stedet for at give vores børn selvtillid, vise dem/fortælle dem med vores holdninger, at dette kan de sagtens klare, gør vi dem usikre ved den mistillid, vi viser dem. Det er desværre en holdning, som ikke kun gør sig gældende i debatten om tidlig engelsk.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Gitte Frandsen

Oman

Svar

Jeg har bestemt ikke mistillid til små børns evner. Men der er stor forskel på at lære sprog som en naturlig del af hverdagen og gennem en struktureret undervisning. Og så er der efter min mening grænser for, hvor lang små børns skoledag skal være.

Thorkild Thejsen

chefredaktør