Bevar os vel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tja, mindes I, da vi tog IT-kørekort?

Vi deltog, som var dette en olympisk sport.

Vi tastede og læste, og det var skam hårdt,

for vi sku' nemlig næsten sætte ny rekord i indsigt i det nye. Vi gik på akkord,for tiden, der var givet os, var alt for kort.

Men efter al vor møje, svie, sved og tort fik vi beviset: Jeg har IT-kørekort.

I data skal vi undervise. Det er hårdt, for ungerne kan meget mere, og til kort, det kommer vi - og nederlaget det er vort.

Som jyden ville sige: 'Træls - og noget lort!!'

Beviset, som jeg fik på IT-kørekort, er snart kun egnet til at bruges til transport af fisk fra fiskehandleren, for det går fort med udviklingen. Og når kurser spares bort, bli'r skolens IT-indsats til en bundrekord. Vi må snart ha' fornyet vores kørekort.

Fru Fischer