Enighed om fællesskabets skole

Hovedstyrelsen foreslår præcisering af DLF's politik om folkeskolens opgaver i det multietniske samfund

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Diskussionen om, hvorvidt Danmark skal være et multietnisk samfund eller ej, er ikke relevant. For Danmark er multietnisk. En lang række etniske grupper er i dag en del af det danske samfund, og det skal kommunerne og skolen forholde sig til - uanset om landsbyskolen kun har én eller to børn fra en flygtningefamilie, eller skolen i byen har 30, 40 eller måske 70 procent elever, der har en anden etnisk baggrund end dansk.

Med det som afsæt har hovedstyrelsen over flere møder diskuteret et oplæg om DLF's syn på folkeskolens integrationsopgave, og i sidste uge kunne man så i fuld enighed vedtage et 12 siders papir, som kongressen skal tage stilling til i oktober.

Forarbejdet er sket i en undergruppe og i pædagogisk udvalg; undervejs er der blevet holdt to konferencer og en lang række møder spredt over hele landet, ligesom man har været i dialog med faglige foreninger, eksperter og enkeltpersoner, der har viden på området.

Jørgen Stampe gennemgik papiret for hovedstyrelsen. Ressourcerne skal svare til opgaven - både stat og kommuner må leve op til deres del af ansvaret, understregede han. Målet er, at det multietniske skal blive en gevinst for alle, og det er en stor opgave, som forudsætter, at skolerne får de nødvendige ressourcer.

Folkeskolen er fælles for alle, det betyder, at ingen børn skal tvinges til at overtage skik og brug blot for at tilpasse sig en anden kulur, men samtidig må alle børn og forældre også respektere de spilleregler, der er forudsætning for fællesskabet i skolen.

'Man bliver et dannet og kompetent menneske af at gå i den fælles folkeskole, men det kræver en stor indsats, og både lærernes uddannelse og skolens rammer skal være i orden, hvis vi skal kunne løfte den opgave at gøre mangfoldigheden til en ressource', sagde Jørgen Stampe.

Hvis kongressen godkender hovedstyrelsens oplæg, vil det blive udsendt som en pjece med titlen 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund', og man er indstillet på, at det i løbet af et år eller to kan blive nødvendigt at indarbejde ændringer, som tager højde for samfundsudviklingen og de erfaringer, som medlemmerne gør.

Plan for udviklingsprojektet

Efter at konsulentfirmaet Dafolo i august afleverede sin slutrapport, er arbejdet med udviklingen af foreningen gået ind i en ny fase, og Astrid Schjødt Pedersen præsenterede i sidste uge forretningsudvalgets forslag til, hvordan det skal foregå.

I oktober får kongressen forelagt tre forslag til vedtagelser. Et, der slår fast, at det er alle led i foreningen, der skal forholde sig til slutrapportens anbefalinger, et andet, der slår fast, at hovedstyrelsen skal udarbejde en egentlig ungdomspolitik, der kan sikre generationsskiftet både på skolerne og i det fagpolitiske arbejde, og endelig et tredje, der slår fast, at hovedstyrelsen på kongressen næste år skal komme med forslag til vedtægtsændringer på de områder, hvor det er nødvendigt med nye regler for valg, kredsstruktur med mere.

For at sikre at der bliver arbejdet videre med og taget stilling til Dafolos mange anbefalinger, nedsatte hovedstyrelsen et tværgående udvalg med Astrid Schjødt Pedersen som formand. De øvrige medlemmer er Stig Andersen, Per Sand Pedersen, Ole Holdgaard, Vivi Hansen og Ole Skov.

Astrid Schjødt understregede, at udvalget vil trække på kræfter fra lokalkredse og fraktioner i arbejdet.

Læs udvalgets kommissorium på www.dlf.org

-th

DLF's medlemstal stiger

Mange fagforeninger melder om faldende medlemstal, men i DLF bliver tallet ved at stige. Organisationsprocenten er højere blandt lærerstuderende og unge lærere, end den er blandt unge i mange andre faggrupper, og den langsomme sivning af skoleledere, der melder sig ind i DLF igen, betyder også noget.

For seks måneder siden havde foreningen 61.119 medlemmer, men 1. juli viser en opgørelse, som hovedstyrelsen fik i sidste uge, at det gennemsnitlige medlemstal for årets første seks måneder er 62.153. Per 1. september er medlemstallet for aktive oppe på 64.064, for et år siden var tallet 62.754.

Powered by Labrador CMS