Skoleledelse og forskning

Den canadiske skoleforsker Andy Hargreaves siger følgende om skolens situation:

- skolen presses i postmoderniteten til at omfatte nye problemer, opgaver og ansvar

- den øgede ændringstakt medfører, at der til stadighed er noget nyt, der skal indføres, så både skoleledere, lærere og pædagoger føler sig overbelastede

- etablerede moralske sandheder falder - samtidig med at kun få indlysende erstatninger står klar til at overtage det kasserede

- lærernes og pædagogernes metoder og det kundskabsgrundlag, som legitimerer dem, står under fortløbende kritik.

Hargreaves' udtalelser siger noget meget centralt om skolens situation. Det er en genkendelig beskrivelse, at skolen på en og samme tid presses til at påtage sig nye problemer, opgaver og ansvar - og samtidig udsættes for kritik fra brugere, medier og forskellige politiske beslutningstagere, der oftest indbyrdes er uenige.

Bølgen af uddannelsesreformer, udviklingsprojekter og modsatrettede anbefalinger til ministeren om revision af lovgivning taler sit tydelige sprog.

Flere skoler har aktuelt svært ved at håndtere situationen. Ekstern kritik og modsatrettede krav bliver til interne forstyrrelser - oplevelse af afmagt, mangel på engagement og mening i arbejdet kan blive den interne reaktion på kritik og komplekse krav. Det kan give sig udslag i en tendens til at se sig selv som ofre og bekræfte hinanden i den situation, en tendens til at tro, det går over - de kan da ikke blive ved, en tendens til at vente og se, om de mener det, en tendens til at gennemføre politisk bestemte indsatser af strategiske grunde - som spil for galleriet - de kan få det, som de vil have det!

Billedet er imidlertid ikke entydigt. Mens nogle skoler føler sig kørt over, synes andre at kunne holde kursen på trods af - eller på grund af - de eksterne forstyrrelser.

Der kan være flere forklaringer på skolers meget forskellige reaktion og interne muligheder for at håndtere situationen.

Det kunne gøre en forskel, hvis ledelse og medarbejdere erkender, at eksterne krav og interne forstyrrelser, der udspringer af den samfundsmæssige kontekst, ikke går over.

Forudsætning for at give skolen og den enkelte medarbejder mening og identitet er en fælles afklaring af relationen mellem skolen, politikerne og offentligheden.

Det kunne gøre en forskel, hvis ledelsen med faglig indsigt i særlig grad tager ansvar for at analysere, sortere og vælge i forhold til omverdenens krav og sikrer, at de interne forstyrrelser bliver intentionelle og passende, og at der planlægges processer for intern tolkning, beslutning, læring og udvikling.

Det kunne gøre en forskel, hvis ledelse og medarbejdere udvikler kompetence til at forholde sig reflekterende til problemer, opgaver og ansvar. 'Vanetænkning, rutiner og knowing rækker ikke - reflecting er det nødvendige tilbage og medspil i handlingen, der kan rumme mangfoldigheder af muligheder og løsninger'. At forholde sig reflekterende til sin opgave betyder ifølge Schön 'tænkning i processen', hvor viden, intuition og erfaring konstituerer handlingen.

Det kunne gøre en forskel, hvis ledelse og medarbejderne får udviklet en mødekultur på skolen, der er kendetegnet ved dialog og refleksion om værdier og opfattelser, problemer og opgaver, der kan give kurs og retning på udviklingen.

Det kunne gøre en forskel, hvis ledelse og medarbejderne får udviklet redskaber, der giver mulighed for at kvalificere dialog, samarbejde og refleksion mellem de implicerede parter.

Det kunne gøre en forskel, at ledelse og medarbejderne får udviklet en mødekultur på skolen, der ikke er kendetegnet ved diskussion og sagsbehandling, men ved dialog og refleksion om værdier, problemer og opgaver, der kan give kurs og retning på udviklingen.

Betegnelsen reflekterende ledelse er udtryk for de kompetencer, som ledelsen af skoler - i den tid, vi lever i - må udvikle for - i samspil med andre - at kunne håndtere komplekse problemer, opgaver og ansvar som eksisterer inden for en mangfoldighed af potentielle løsningsmuligheder.-Af Ole Harrit