Når meget ledende skolevejledere rykker ud med virkningen på elever og forældre af uddannelsesbøger og vejledningssamtalen og samtidig beklager, at denne nye omverdensforståelse hos de påvirkede ikke gør indtryk hos alle skoleinspektører, mangler vi blot at få at vide, hvorfor en del skoleinspektører så tilsyneladende ikke indser vejledningskunstens andel i noget fremskridt.

Når meget ledende pædagogiske universitetsfolk insisterer på, at den faglige ydelse, som læreren yder, mere skal være et kvalitativt professionelt bidrag end en ydelse, der inddrager de bløde pædagogiske værdier, fås der øjeblikkelig svar hos andre pædagoger, der på stående fod kan fremhæve, at den faglige sammenhæng går hånd i hånd med den personlige udvikling i dertil indrettede pædagogiske værksteder.

I det sidste tilfælde mødes en maskulin værdiforståelse og arbejdsglæde, byggende på en autoritativ statslig vidensformidling, med den feminine indfaldsvinkel, hvor læreren er forbilledet for eleverne og forældrene og indtager en rolle, som i et vist omfang minder om en forældreposition, men alligevel påstår at give en undervisning, der har større faglig sammenhæng end nogensinde før. I første tilfælde om skolevejledningen ved vi overhovedet ikke, hvilke indvendinger ledende skolefolk har i forhold til vejledningen som sådan. Hvis 50 centre skal overtage skole- og erhvervsvejledningen, var det vel på tide, at kritiske skoleinspektører i forhold til nuværende vejledning rykkede ud med forklaringer på, hvilke forbehold det drejer sig om.

Når ledende universitære pædagogikere taler om, at fagligheden skal nyiscenesættes, og at en sådan fagliggørelse også vil tiltrække flere mænd til skolen, må mistanken rettes imod niveauet i den danske folkeskole, hvorfor ellers pointere nødvendigheden af at stille saglige videns- og forberedelseskrav til eleverne. Kampen om skolens pædagogiske indretning ser ud til at være sat i gang. Undervisningen skal gives tilbage til læreren, så koncentrationen om fagene i mindre grad forstyrres af ydelsesfjendske aktiviteter. Man kunne tro, at en regulering af vejledningstjenestens aktiviteter også skulle med i denne sammenhæng, fagstyrkelse frem for vejledningsstyrkelse.

Torben Thomsen

Aars