Er den newzealandske skole verdens bedste? Det mener skoleleder Dugald Scott ikke. Han fortæller i Folkeskolen nummer 35 om øget privatisering af det newzealandske skolesystem og de frygtindgydende konsekvenser, det har ført med sig. Han bliver støttet af næstformanden i SID, Steen Andersen, der i et debatindlæg i nummer 36 skriver: 'Sandheden er jo, at vi intet positivt kan lære af New Zealands samfundsmodel'.

Debatten omkring det newzealandske skolesystem har været præget af synspunkter i vest og modsvar i øst. Man startede med at bringe synspunkter frem omkring primary school - modsvaret var kritik af secondary school. Nu foregår debatten på et ideologisk plan, og man er enten ivrig tilhænger eller dyb modstander af alt, hvad der lugter lidt af New Zealand. I sidste tilfælde ofte med argumenter som dem, Dugald Scott og Steen Andersen gør rede for.

Vi mener, at man bør dreje debatten over på et praktisk plan. For den samfundsmæssige udvikling ændrer ikke på, at der i den newzealandske indskoling flere steder gøres brug af en praksis, som skaber optimale indlæringsmuligheder for børnene, og som er i overensstemmelse med den danske folkeskolelov. Det er en praksis, vi har været vidne til og ikke mindst gjort brug af i vores egen undervisning. Ved at holde diskussionen på et ideologisk plan forkaster man nogle praktiske undervisningsformer, der kan være med til at give den danske folkeskole et løft.

Det er aldrig galt at bekymre sig om et andet lands samfundsproblematik. Men det er galt, når man i samme åndedrag lukker øjnene over for enorme muligheder - kører diskussionen hen på et sted, hvor den hæmmer udviklingen af pædagogisk og didaktisk praksis i den danske folkeskole. En udvikling, vi lærere kan bruge?!

Katrine Krantz Larsen

Malene Ejlersen

København