Traditionelt er lønnen en meget vigtig del ved en overenskomst, men det er pensionen, der bliver altafgørende vigtig ved denne forhandling. Og hvorfor nu det? Som lærergruppe (både tjenestemænd og overenskomstansatte) kan vi kun have interesse i at have så ens lignende forhold som muligt. I vinter fik hovedstyrelsen udfærdiget en udmærket, men ikke overraskende rapport, der klart fortæller, at forskellen mellem de to pensionssystemer er skræmmende stor. Har man været ansat i lige mange år som tro lærer, så bliver der som minimum 50.000 kroner til forskel årligt. Derudover er forsikringsdelen meget ringere for en overenskomstansat end for en tjenestemandsansat. Det virker hverken rimeligt eller fornuftigt. Der bør være rimelighed i tingene, således at man som udgangspunkt optjener den samme størrelse pension for lige antal års ansættelse, uanset om der står tjenestemand eller overenskomstansat på ansættelsesbrevet. Fornuften består i, at lærerjobbet skal være attraktivt, og gode pensionsforhold virker da tiltrækkende på folk, der ønsker at læse til lærer og få et mangeårigt job der. Så skævheden kan kun mindskes ved, at de overenskomstansatte får hævet arbejdsgiverbetalingen med indtil flere procent. Gerne gradvist, men sådan at vi inden for en overskuelig årrække er oppe på minimum 20 procent af grundlønnen. Så vi skal begynde nu, for at flest mulige får størst forrentning for pengene.

Der er heldigvis hovedstyrelsesmedlemmer, der er klar over, at forholdene er skandaløse, og som kæmper for forbedringer. Lyt til dem og lad os ikke begrave os i den kendsgerning, at Overenskomst 1993 (kommunaliseringen) var en total fejltagelse, men lad os komme videre.

Peter Jensen

overenskomstansat

Aabenraa

Ole Holdgaardoverenskomstansat

Herning