Vi bakker hinanden op

Som lærer tør man lidt mere, når man er flere om at udvikle undervisningen, siger Jørgen Gade

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jørgen Gade har aldrig haft det så sjovt med at lave skole som i disse år. Det er der tre årsager til: teamsamarbejde, supervision og helhedsskole.

'At noget er sjovt, behøver ikke nødvendigvis betyde, at det er fuld af kvalitet. Men i mit tilfælde er det et udtryk for, at jeg trives, fordi jeg er engageret i mit arbejde. Jeg kan også se, at mine elever får mere ud af undervisningen', siger Jørgen Gade, der er klasselærer for 3.x på Vestervang Skole i Viborg.

Han har været lærer på skolen siden 1978 og husker tydeligt, hvordan det var før i tiden.

'Det er nedslående at tænke på, men for ti år siden talte vi først og fremmest om biavl, tv-programmer og om, hvor umulige de umulige elever var. Ellers var der ikke så meget kollegial støtte at hente. Men takket være team har vi fået bragt pædagogikken ind i samtalerne'.

Netop teamsamarbejdet kan være med til at sikre, at lærerne støtter hinanden i at yde det bedste og udvikle sig sammen, men det kræver, at teamet fungerer med en klar opdeling af kompetencer og ansvarsområder, mener Jørgen Gade. I hans team tilrettelægger de tre lærere selv deres skema og er hver især ansvarlige for at få opfyldt de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. Og på de ugentlige møder har ordstyreren pligt til at styre ordstrømmen så effektivt, at ingen spilder tiden.

'Det fremmer kvaliteten af samarbejdet, når spillereglerne er klare'.

Resultatet er, at lærerne i teamet tør mere, end de umiddelbart ville have gjort på egen hånd.

'Vi skal turde forlade det sikre og kaste loddet lidt længere ud, end vi plejer at gøre'.

Elever får en oplevelse

Som et led i forsøget med at drive helhedsskole arbejder Jørgen Gade og hans kolleger i indskolingen bevidst på, at eleverne lærer gennem sanserne. Derfor er skoledagene delt op i moduler, der henholdsvis vægter det faglige, det kreative og værkstedsundervisning.

'Eleverne får en mere overskuelig hverdag, når de ikke hele tiden skal springe fra fag til fag. Og for os er det meget udviklende, fordi vi ikke længere kan tænke i de gamle stive faglige baner', siger Jørgen Gade og bruger en ekskursion til en vikingeborg som eksempel:

'Tidligere tænkte vi meget over, hvordan vi kunne få inddraget blyant og papir, når vi skulle på tur. Vi forsøgte at klæde eleverne på med viden og begreber ud fra den antagelse, at de så bedre kunne forstå, hvad de oplevede på borgen. Nu mener vi, det er bedre, at eleverne begynder med at se, hvordan vikingerne bagte brød, flettede kurve og lavede våben. Så har eleverne en oplevelse, som vi kan hæfte det faglige op på bagefter'.

Inspirationen til den måde at tænke på kommer fra den svenske indskoling, som Jørgen Gade har arbejdet med på den pædagogiske diplomuddannelse.

'Ved at skabe struktur i undervisningen har vi fået overskud til at skæve til de teorier, som udgør hele fundamentet for vores arbejde, og så blev vi enige om at prøve, om oplevelsespædagogikken kunne gøre en forskel'.

Det mener han, at den gør.

'Tidligere måtte der ikke gå et sekund til spilde af den faglige undervisning. Heller ikke selv om der sad mange elever rundt om ved skolebordene uden at få det store udbytte af den. Nu er vi blevet klar over, at lejraktiviteter og den frie værkstedsbetonede undervisning er ligeværdig med det, vi kaldte undervisning i gamle dage. Hvis vi skal tilrettelægge en undervisning, der giver pote, er katederet ikke altid det bedste udgangspunkt'.

Svært at kritisere

Tre-fire gange om året kan de tre lærere og skolepædagogen i Jørgen Gades team få supervision af en udenforstående superviser. Her kan de for eksempel lufte deres bekymring for en elev eller en klasse, der volder problemer.

I princippet er supervisionen også et godt forum for kollegial kritik, men så langt er teamet ikke kommet endnu.

'Det ville kræve, at vi var meget disciplinerede, for vi ville let kunne blive nedladende over for hinanden'.

Han erkender, at det kan være svært at sætte ind med en professionel, kollegial kritik uden at blive opfattet som usolidarisk.

'Jeg kan sagtens spotte et problem, men jeg vil ikke stirre mig blind på en enkelt skævert. Desuden er den tid forbi, da hver lærer passede sit. Dengang så vi igennem fingrene med, at én af vores kolleger havde svært ved at klare sig. Ja, nogle gjorde det endda med skadefro. Så langt udvikler det sig ikke i dag - i hvert fald ikke her på skolen - for i teamet bakker vi hinanden op', siger Jørgen Gade. -Henrik Stanek er freelancejournalist

Idealer for menigmand

Serien om DLF's professionsidealer er nu nået til de sidste to punkter:

10. Læreren vil indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejde med kolleger og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling.

11. Læreren vil ansvarligt opfylde pligterne som medarbejder ved sin skole og påtage sig medansvar for at virkeliggøre folkeskolens værdier.

Lærer Jørgen Gade fra Vestervang Skole i Viborg fortæller her på siden, hvad han mener, der skal til for at leve op til idealerne. Du kan bidrage til debatten under Net-Debat på www.folkeskolen.dk

De fire første artikler om professionsidealer blev bragt i Folkeskolen nummer 34, 35, 36 og 37/2001.

Jeg kan sagtens spotte et problem, men jeg vil ikke stirre mig blind på en enkelt skævert

Powered by Labrador CMS