Følg kongressen på nettet

www.folkeskolen.dk rapporterer fra kongressen i Århus den 1. til 5. oktober

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra mandag morgen den 1. oktober til fredag aften den 5. oktober vil stemningen i kongressalen på Århus Kongrescenter bølge frem og tilbage. Der vil være rasende talere, der vil være talere, der maner til besindelse, der vil være stolte talere, og der vil være klapsalver, misbilligende mumlen og måske endda buh-råb og piften. I disse fem dage vil Danmarks Lærerforenings højeste myndighed, kongressen, være samlet for at stille krav til de kommende overenskomstforhandlinger og fastlægge DLF's politik de kommende år på en lang række andre områder.

Du kan følge det hele på www.folkeskolen.dk, hvor vi løbende vil rapportere, hvilken vej stemningen bærer, referere alle beslutninger, vise billedserier fra vigtige forløb og supplere med faktuelle oplysninger om de mange emner, der skal behandles. Her vil du også kunne læse, hvad andre medier skriver i forbindelse med kongressen, ligesom der bliver plads til de skæve historier. Og selvfølgelig kan du som læser give dit besyv med i net-debatten hele ugen på www.folkeskolen.dk