Mere i løn. Flere feriefridage. Bedre seniorordninger. De fleste af de foreløbige overenskomstkrav er det svært at være uenig i, men når det kommer til kravet om ret til efteruddannelse, splittes lærerne.

To medlemmer af DLF's hovedstyrelse, Jørgen Stampe og Niels Christian Sauer, er meget uenige om, hvorvidt ret til betalt efteruddannelse skal stilles som et krav til arbejdsgiverne.

'Det er utroligt væsentligt, at efteruddannelse bliver en ret for alle, og jeg kan faktisk ikke komme i tanker om andre måder, hvorpå man sikrer den ret', siger Jørgen Stampe.

I dag er efteruddannelse arbejdsgivernes pligt. Hovedstyrelsen har lagt op til, at man kunne bruge overenskomstmidler på at sikre retten til efter- og videreuddannelse.

'Det, man kan frygte, er, at arbejdsgiveren kun tilbyder efteruddannelse til dem, de synes det er værd at poste efteruddannelse i. Ved at gå over overenskomsten vil den enkelte lærer kunne få indflydelse på, hvad han får efteruddannelse i. Desuden er vedligeholdelse af sin egen kompetence den eneste måde, man fremover kan sikre sin forbliven på arbejdsmarkedet på', mener Jørgen Stampe.

Hovedstyrelsen lægger op til, at det skal være en betingelse for at bruge overenskomstmidler til efteruddannelse, at lærerne får del i retten til at bestemme, hvem der kommer på efteruddannelse. Desuden skal det sikres, at de midler, der kommer fra overenskomsten, ikke erstatter de midler, kommunerne i forvejen bruger på efteruddannelse.

Jørgen Stampe forestiller sig, at man kunne indføre et system, hvor man optjener ret til betalt efteruddannelse, for hvert år man er på arbejdsmarkedet.

Bedre arbejdsvilkår

Hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer mener, at ret til betalt efteruddannelse nok er en diskussion værd, men at lærerne lige nu har andre og vigtigere ting at kæmpe for.

'Jeg mener, at vores overenskomst først og fremmest skal forholde sig til lærernes almindelige arbejdsvilkår. Denne gang er det en lønoverenskomst, derfor mener jeg, at man bør sætte alle kræfter ind på at forbedre overenskomsten på de punkter, hvor det kan få en afsmittende virkning på arbejdsvilkårene', siger Niels Christian Sauer.

Han vil ikke udelukke, at lærerne engang vil være med til at finansiere retten til efteruddannelse gennem overenskomsten.

Hvis han skal give et bud på, hvilke problemer betalt efteruddannelse kan give, lyder det:

'Hvis alle betaler til en efteruddannelse, så skal alle også have lige adgang til den. Det bliver dyrt. Problemet bliver endnu større, når man kombinerer det med ny løn. For hvis arbejdsgiverne får deres vilje, så bliver efteruddannelse noget, der er med til at bestemme lønfastsættelsen. Men der er ingen rimelighed i, at alle skal være med til at betale via overenskomsten, hvorefter nogle få skal have en økonomisk gevinst for at have den', siger Niels Christian Sauer.

maria