Debat

Dokumentation

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Og hvad nu, hvis et team finder ud af, at dets undervisning udvikles bedst på baggrund af den delte skole, der som bekendt i modsætning til udeltheden tilgodeser alle elever', og videre 'Vil konsulenten så belære dette. . . team om, at man ikke skal udvikle sig frem til noget, der gavner eleverne, hvis det samtidig anfægter det ensgørende lighedsideal', skriver Vagn Madsen i Folkeskolen nummer 35.

Vagn Madsen mangler imidlertid at forklare, hvorpå han bygger sin påstand om, at 'den delte' skole skulle tilgodese alle elever, og ligeledes mangler Vagn Madsen at forklare, hvilket lighedsideal der har som mål at 'ensgøre' eleverne, og hvor finder Madsen i folkeskolelov, læseplaner med videre belæg for, at det er skolens opgave at ensgøre eleverne.

Det er da alvorlige påstande, Vagn Madsen fremsætter, men der mangler dokumentation.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvad bygger Vagn Madsen sine påstande på - ud over 'synsninger'?

Begrundelser - de må jo findes - når Vagn Madsen skriver 'som bekendt', så begrundelser, Madsen, dokumentation.

Paul Hagh Petersen

Roskilde