Kære Simon Fougt. Jeg er glad for, at du i dit læserbrev 'Tænk på mig' i Folkeskolennummer 36 er enig i, at DLF ikke skal stille overenskomstkrav, som betyder, at vi selv skal betale en nødvendig efteruddannelse med vores egne overenskomstkroner. Det må være en ren arbejdsgiveropgave.

Nu håber jeg så også, du får nogle svar fra hovedstyrelsesmedlemmer, der mener, at det er et godt krav. Og ikke bare et svar om det nødvendige i 'livslang læring', og at efteruddannelse er godt og vigtigt. Men netop svar på, hvorfor det er godt og vigtigt, at vi selv skal betale - med overenskomstmidler, som ellers kunne være brugt til andre gode ting. For eksempel kortere arbejdstid eller bedre pensionsforhold.

Jeg er også enig med dig i, at 'en demokratisk proces gør det nemmere at acceptere, hvis man har flertallet imod sig'. Men lige præcis processen med opstilling af overenskomstkrav er sådan set meget god. Der er medlemsdebat, hvor alle kan komme til orde. Der er diskussion og kravopstilling på skolerne, opsamling i kredsene og endelig vedtagelse på kongressen.

Det kunne sikkert gøres på andre måder. For eksempel kunne der sagtens være en langt bedre dækning af processen og problemfelterne i Folkeskolen. Men jeg synes grundlæggende, det er en god proces. I hvert fald hvis medlemmerne aktivt tager del i den - ligesom dig. Hvis ledelsen så også holdt bedre fast i kravene, ville det være helt fint.

Jeg er også enig med dig i, at det er arbejdsgivernes/politikernes opgave at tænke på eleverne, og de propper rask væk 26-28 elever ind i nye 1.-klasser, fordi den eneste tankevirksomhed, de behersker, er økonomitænkning.

Jeg er også helt enig i, at Danmarks Lærerforening som lærernes fagforening først og fremmest skal tænke på og arbejde for lærerne. Det er derfor, vi er der. Men det betyder jo ikke, at vi som lærere og lærerforening skal undlade at tænke på eleverne. Jeg vil gerne slås for en bedre folkeskole, både for lærere og elever - for eksempel med et krav om, at der højst må være 22 elever i klassen. Men pointen er, at jeg ikke vil acceptere, at en bedre folkeskole skal finansieres af lærerne - ved at lærerne skal løbe hurtigere, som det skete med den seneste overenskomst. De tilbød os en 'skoleudviklingsoverenskomst', men vi fik flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Vi skal ikke have flere af den slags 'udviklingstiltag'. Mange kommuner har sparet mærkbart på efteruddannelsesområdet på trods af et eksplosivt stigende behov, og nu skal de ikke have chancen for at tørre nogen af de kommende udgifter af på lærerne under dække af et krav om 'ret til efteruddannelse og kompetenceudvikling'.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse