Nyt skoleudspil fra CD

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

22. august præsenterede Centrum-Demokraterne (CD) sit nye folkeskoleoplæg på Christiansborg. Oplægget lagde sig ikke langt fra de andre partier, og de inviterede fra Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet konstaterede da også hurtigt, at det så ud, som om der var basis for enighed langt hen ad vejen. Kun Venstre skiller sig ud fra de andre partiers ønske om en helheds- eller heldagsskole.

Ud over helhedsskolen er CD's ønsker til forbedringer af folkeskolen obligatorisk børnehaveklasse, skolefrokostordninger og bærbare pc'er til alle.

Kommunikationspris til folkeskolen

Nu kan landets skoler indstille sig selv til Kommunikationsprisen 2001. Dansk Kommunikationsforening (DKF) uddeler hvert år prisen på 50.000 kroner for at fremme anvendelsen af god kommunikation. I år har DKF besluttet, at prisen

skal gå til en folkeskole, der 'alene eller i samarbejde

med andre har skabt en forbilledlig dialog mellem skolen og det omgivende samfund eller som på enkeltområder

har skabt noget specielt'.

Skolebestyrelser, skoleledere og andre med tilknytning til folkeskolen kan præsentere projekter og initiativer, de mener er prisværdige. DKF skal have en kort beskrivelse af projektet senest den 1. oktober 2001. Adressen er Dansk Kommunikationsforening, Store Kongensgade 92,

1264 København K. DKF's sekretariat

besvarer spørgsmål på telefon 3393 9098.