Viceskoleinspektør Jan-Erling Christiansen meldte sig ud af Lærerforeningen, umiddelbart inden han før sommerferien søgte og fik jobbet som skoleleder på Bred Skole i Vissenbjerg Kommune.

Men endnu inden udmeldelsen trådte i kraft, meldte han sig ind igen. Det skete under forhandlingerne af hans løn.

'Konsulenten fra DLF sagde, at der var et misforhold imellem, at DLF skulle forhandle min løn, og at jeg lige havde meldt mig ud. Det tænkte jeg en del over, og så blev jeg enig med mig selv om at trække min udmeldelse tilbage', fortæller Jan-Erling Christiansen, der meldte sig ud af to grunde.

For det første synes han, det er en underlig konstruktion, at en skoleleder først skal sige til kredsen, at han ikke har penge til at forbedre lærernes løn og arbejdstid. Dernæst skal han bede den selvsamme kreds om at forhandle en bedre løn hjem til ham selv.

For det andet brød han sig ikke om den tale, som formanden for DLF, Anni Herfort, holdt på Lederforeningens landsmøde i marts.

'Hun talte om de krav, vi ledere skal leve op til, men hun gjorde det ud fra et lærersynspunkt. Jeg er ikke uenig i, at vi skal sørge for god personaleledelse, men jeg ville hellere have hørt en form for anerkendelse fra min fagforening', siger Jan-Erling Christiansen, der fik den følelse, at Anni Herfort kun varetog lærernes interesser.

Når han alligevel valgte at melde sig ind igen, skyldes det, at han opdagede en situation, hvor han kunne bruge Lærerforeningen.

'Jeg er ansat på en treårig kontrakt, og den ville jeg nødig forhandle selv, og så synes jeg, det er usolidarisk at sige: Jeg kan godt bruge DLF til at forhandle min løn, men jeg vil ikke være medlem'.

Fordi han er ansat på åremål, blev hans løn ikke forhandlet af den lokale kredsformand, men af DLF centralt. Resultatet faldt ud til hans fordel. Han får godt 66.000 kroner mere i løn over de tre år, han er ansat som skoleleder, end kommunen havde tænkt sig. Dertil kommer en forbedret pension og en bedre løn i den såkaldte tilbagegangsstilling.-Henrik Stanek er freelancejournalist