Kun ved at fejle som fag kunne kernen i datalære overleve og generaliseres til at gælde uden for en matematisk-naturvidenskabelig kontekst. Konkret logisk problemløsning og visionær virtualitet i projektarbejdsform var disse dumstædige pionerers indsats. Data blev lynhurtigt til I(K)T; digitaliseringen rakte ud over produktionsteknologien og blev den mest dominerende kommunikationsform.

IT findes i alle samfundets produktive, reproduktive og distributive led. Genialt udtrykt ved Dogmefilmene, der kombinerer lavomkostning med æstetiske principper: erhverv og kunst i en højere helhed, der gælder for informationssamfundet og IT som fælles 'sprog'.

IT er både en regne- og en sprogmaskine. Læringsbegrebet kan derfor også sprænge den trivielle konstruktivisme (Piaget og Papert) til fordel for den mere frugtbare operative konstruktivisme (systemteori, semiotik). Den udvikling er desværre gået i stå med den massive efteruddannelse af lærerne (IT-kørekortet) og reduktionen af IT til (program)genrer. Det gør det forståeligt for lærerne, som bliver 'forbrugere' af det sidste nye i hard-og software. IT kan betragtes både ud fra teknologien selv (datalære) og som en 'sproglig' kommunikationsform (i forlængelse af det udvidede tekstbegreb).

Den væsentligste skelnen ligger imellem IT som digitalisering af allerede kendte teknologier (tekst, regneark) og IT som teknologi 'in its own right'. Det er i hyperteksten og multimediet, IT bliver til 'informationsteknologi' frem for blot 'produktionsteknologi'. Arven fra datalogerne ligger i det første: at forestille sig, eksperimentere med det mulige, gøre det umulige muligt.

Kjeld Folmer Nielsen

IT-vejleder, cand.mag.

København