50 centre skal styre vejledning

Rapport gør det ikke klart, hvem der skal bestemme over skolevejlederne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis tankerne bag Undervisningsministeriets rapport om uddannelsesvejledning bliver ført ud i livet, kommer 50 tværkommunale vejledningscentre til at overtage ansvaret for store dele af skole- og erhvervsvejledningen i folkeskolen.

50 er ifølge rapporten det optimale antal, hvis ungdomsvejledningen landet over skal være effektiv.

Ny kommunal Ungdomsvejledning, NKU, som centrene kaldes, skal være den udførende kraft, når det gælder organisering af erhvervspraktik, brobygning og præsentationskurser, informationsarrangementer og uddannelsesmesser, udarbejdelse af informationsmateriale og vejledning til grupper med særlige behov, og de skal også kunne varetage samtaler i forbindelse med uddannelsesplanlægning.

Det skal fortsat være folkeskolerne, der står for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i grundskolen, men centrene får tildelt en koordinerende funktion, og det er også her, ansvaret for alle områder, som de selv står for, bliver placeret.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten i sidste uge slog undervisningsminister Margrethe Vestager fast, at det ikke er meningen, at de eksisterende vejledningsordninger ophører eller flyttes fysisk. Den primære forskel vil være, at der i fremtiden er en klarere ansvarsfordeling.

Den melding er Tandhjulsforeningen - Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering - glad for, men det er ikke nemt at se, om det faktisk er det, som rapporten anbefaler

'Det er utrolig vigtigt at sikre, at vejledningen i grundskolen også fremover er forankret på den enkelte skole, så den ikke kommer på afstand af den enkelte elev', siger foreningsformand Per Rye. 'Vi er ikke imod forslaget om centre på tværs af kommunerne, men forudsætningen for, at de bliver en gevinst for vejledningen, er, at man sikrer, at de får en ordentlig basis. Det vil blandt andet sige, at den enkelte kommune føler sig ansvarlig, og at rammerne for vejledningen tydeligt præciseres'.

Det sidste hentyder til, at mange kommuner i dag ikke lever op til kravene til en ordentlig vejledning.

Afklar kompetence

Formanden for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, ser positive muligheder i udspillet, der kan være med til at sikre kvaliteten i ungdomsvejledningen i alle kommuner.

'Det kan blive en styrke, at noget af uddannelsen bliver fælles, og at vejledningen bliver koordineret i de nye centre, især hvis de nuværende alt for store ressourceforskelle udlignes. Da vi befinder os i et land, hvor nogle af kommunerne er meget små, har vi også nogle steder brug for større faglige fællesskaber for at sikre kvaliteten i vejledningen. Men det er umådelig vigtigt, at vejledningen fortsat er forankret i skolen og også fremover finder sted i samarbejde mellem klasselærere og skolevejlederen', siger han.

Den eneste mistelten, som Jørgen Stampe kan se i rapportens forslag, er, at skolevejlederne fremover får to herrer, nemlig den enkelte skoleleder og områdets NKU-leder. Kompetencerne må afklares.-Jan Kaare er freelancejournalist