I hjemkundskab smed eleverne madvarerne i skraldespanden og kaldte læreren en led kælling. I musiktimerne truede de en anden lærer med at fortælle, at han slog, hvis de ikke fik fritime. Og en 'julehygge-time' endte med, at alle børnene skreg ad en tredje lærer og smed papirkugler efter hende.

Indtil slutningen af 3. klasse var eleverne, der nu går i femte, meget velfungerende, men så gik noget galt. Børnene var ikke længere de samme, og de fleste lærere blev udsat for utålelig opførsel i så høj en grad, at nogle overvejede, hvorvidt de skulle fortsætte med at undervise.

Først i forløbet prøvede lærerne på Skolen på la Coursvej på Frederiksberg at håndtere problemerne selv, men klasselæreren fik så mange henvendelser fra andre lærere, at hun til sidst besluttede at indkalde til to forældremøder. Til det første kom der nemlig kun forældre til otte ud af nitten børn. Problemerne i klassen chokerede forældrene, og reaktionerne kom hurtigt.

'Det var den almene holdning, at lærerne ikke kunne styre klassen, men der var faktisk to forældregrupper. Den ene mente, at man skulle få fyret klasselæreren med det samme. Den anden ville lige prøve at sætte sig ind i, hvad der foregik', siger Bjarne Kohl, der er far til en dreng i klassen.

Efter møderne med klasselæreren mødtes forældrene uden lærerne. Der blev lagt en dæmper på lynchstemningen, og den forældrekritik, der kunne have kørt lærerne helt ned, blev vendt til et aktivt indgreb. Forældrene valgte fire repræsentanter, der ville bede om et møde med klassens lærere og skolelederen. Bjarne Kohl var en af de fire i kontaktgruppen.

Vækkelsesmødet

Han kalder kontaktgruppens første møde med skolen for 'vækkelsesmødet'. Her gik det for alvor op for ham og de tre andre, at det ikke var nok at bebrejde skolen, da lærerne fortalte om nogle af de ting, eleverne havde udsat dem for. Blandt andet havde nogle af pigerne skrevet et brev til skolelederen på klassens vegne med krav om at få klasselæreren fyret og beskyldninger om vold.

'Fokuspunktet skiftede først fra 'uduelige lærere' til 'umulige unger', men det var også forkert. Vi fandt frem til, at der i virkeligheden var fire parter, der havde del i klassens situation: lærere, elever, forældre og skoleledelse', husker Bjarne Kohl.

Han og Jeanet Jensen og Morten Saustrup, der også er med i kontaktgruppen, sidder i Bjarnes kælderkontor. Det har hele tiden været hovedkvarter for forældreaktionen. De tre er enige om, at lærerne kontaktede forældrene for sent for at orientere dem om problemerne i klassen. Men det er et af skolens kulturproblemer, mener Bjarne Kohl.

'I skolen skal man kunne klare det hele som lærer, og ingen vil indrømme det, hvis de ikke kan. Derfor fejer man problemerne ind under gulvtæppet, og det har åbenbart heller ikke været naturligt at gå til skolens ledelse med problemer'.

På den måde fik situationen i klassen lov til at udvikle sig, men forældrene og børnene havde også en del af skylden. Børnene bekræftede hinanden i, at deres opførsel var i orden, eller som en af klassens tidligere lærere har skrevet: 'Der hersker i klassen en uhensigtsmæssig opfattelse af, at den, der tør udfordre og gå læreren imod, får respekt og opmærksomhed'. Børnene mente, at lærerne overdrev problemerne, men Bjarne Kohl tror, det er et spørgsmål om tilvænning. 'Børnene bliver tonedøve så at sige', siger han.

Forældrene havde været dårlige til at bakke op omkring børnenes undervisning. For eksempel havde mange talt dårligt om lærerne derhjemme, mens børnene hørte det.

Efter 'vækkelsesmødet' holdt kontaktgruppen endnu et møde med skolen, hvor den fremlagde en slagplan. Den bestod blandt andet af et stormøde med forældrene og en dobbeltlektion med børnene, som kontaktgruppen skulle stå for.

Slagplanen

På stormødet, der blev holdt den 14. maj i år, deltog næsten alle forældre og lærere. Forældregruppen vidste på det tidspunkt ikke, hvad kontaktudvalget havde foretaget sig, og et flertal forventede, at de havde trukket en løsning ned over skolen.

'Faktisk kom de fleste ind med sådan en 'bliver klasselæreren fyret eller ej'-holdning', siger Jeanet Jensen.

Men kontaktgruppen havde fundet ud af, at det ikke var det, der skulle til. Måske tværtimod. For børnene havde i forvejen haft en stor udskiftning i lærergruppen. Året før havde en af klassens meget vellidte lærere skiftet til en anden stilling. Den stabilitet og autoritet, han havde repræsenteret, blev afløst af langt flere lærere og mange vikarer, så klassen havde brug for mere kontinuitet nu. Derfor blev det vedtaget på mødet, at skolen skulle sørge for en stabil og erfaren, mandlig lærer ved næste skemafordeling. Det skulle være en mand, så han kan være med til at tackle problemerne i drengegruppen, men flere ting på mødet var med til at vende forældrene.

'Skolelederen læste alle lærernes beretninger om elevernes opførsel op ord for ord. Det rystede forældrene, og herefter var de med på vores plan', siger Morten Saustrup.

Forældrene aftalte, at de ikke skulle tale dårligt om lærerne i hjemmene. Lærerne fik at vide, at de skulle kontakte forældrene, lige så snart problemerne opstod, og forældrene gav dem opbakning til at sætte sig hårdere igennem over for børnene.

'Det skulle ikke være korporlig afstraffelse, men lige op ad', griner Bjarne Kohl.

Desuden gennemgik kontaktgruppen den dobbeltlektion, som den skulle have med klassen, for forældrene.

Børnene inddrages

Den 31. maj tog de fire forældre over i klassen for at tale med eleverne.

'Eleverne fungerede ikke særligt godt sammen, og de gik glip af en masse fagligt. Derfor var det vigtigt at få dem inddraget i processen', siger Jeanet Jensen.

Eleverne fik lov til at opstille deres egen prioriterede liste over ting, der var vigtige at overholde. Nummer et på listen blev: 'Man skal gøre, som læreren siger'. Samtidig satte de selv ord på de konsekvenser, der kunne være, hvis man overtrådte listens bud.

Desuden aftalte forældrene og børnene, at læreren hver fjortende dag skulle uddele en alternativ karakterbog. En klasserapport, hvor navngivne elever fik uddelt glade og sure ansigter, alt efter hvordan de havde opført sig.

'Det har betydet, at hjemmene og skolen ikke længere er isolerede informationsøer, som børnene sejler rundt imellem. Det er blevet meget mere åbent med klasserapporten - alle ved alt', konstaterer Bjarne Kohl.

Siden dobbeltlektionen er meget blevet bedre i klassen.

'Den første er dog kommet uden for døren', smiler Bjarne Kohl og fortsætter, 'men træerne skal jo heller ikke vokse ind i himlen. De skal bare studses lidt'.

Jeanet Jensen tager ordet.

'Bevidstheden omkring problemet har været vigtig for børnene. De mærker interessen, og at der bliver snakket om situationen. Det har hjulpet'.

De tre er enige om, at kontaktudvalget ikke er noget, der skal fortsætte for evigt. Faktisk mener de, at det i princippet er nedlagt, når de i september har været på opfølgningsbesøg i 5.b.

'Nu har vi løsnet bremsen og givet bilen et skub. Så er det skolens job at få den til at rulle ned ad bakken', siger Bjarne Kohl.

'Men det betyder jo ikke, at vi bare slipper klassen', tilføjer Morten Saustrup.-

'Faktisk kom de fleste ind med sådan en 'bliver klasselæreren fyret eller ej'-holdningFokuspunktet skiftede først fra 'uduelige lærere' til 'umulige unger', men det var også forkert